Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Vand til Fodtvoet og bod ham til Stede. Kongen sagde: „Jeg kommer
hid for at hilse den cervoerdige Kanvas." Hun svarede: „Min Fader gik
ud for at samle Frugter; dvcel et Oieblik, saa skal Du see ham." Kon-
gen: "Siig, hvo er Du, ranke Qvinde! og hvorledes er Du kommen til
denne Lund?" Hun gjenfvarede ham smilende: „Jeg, o Dusjantas! kalder
den vise Kanvas min Fader." Kongen: „Men han, som har dodet Sand-
serne og aldrig viger fra sin Bane, hvorledes kunde han voere Din Fader? "
Hun svarede: „Hor, o Konge! hvad Kanvas engang har sortalt til en
ViiSmand, som gjoestede ham."
„Da Kong Visvamitras svede sin forfærdelige Bod, roeddedes Jndras
og bonfaldt Menaka, den yndigste af Huldgudinderne, om at lokke Selvpla-
geren med Elskovsfpog og afbryde hans Bodshandling, at han ikke skulde
styrte Guderne fra Hoifcedet. Menaka svarede: „„Naar endogsaa Du,
Gudernes Fyrste, roeddes sor hans Magt, skulde da ikke jeg frygte den
Vredagtige, ham der ved sin strenge Bod har hocvet sig fra Krigernes til
Brahmanernes Kaste, ham der for at bade sig lod Floden Kausiki udspringe,
ham der skabte nye Stjernebilleder og tog den banlyste Kong Trisankus i
Forsvar. Dog velan! Drag Omsorg for, at han ikke opbrcender mig i sin
Vrede; thi han har Magt til at opbroende Verdener og ryste Jorden med
sin Fod og rokke Meru-Bjerget. See, jeg adlyder Dig. Men giv, naar
jeg noermer mig til ham i ElskovSspog, at Vindens Gud bortvifter min
Kjortel, og lad Kamas voere min Ledsager og duftende Vinde bloese fra Sko-
ven."" Alt dette tilsagde Jndras, og hun noermede sig boevende den strenge
Selvplager og hilste ham under Dands og Leg. Da bloeste Vinden hendes
Kjortel bort; men hun bukkede sig sor at fange den og stod forvirret, rod-
mende ved Visvamitras’ Side. Isamme Stund faldt han i Kamas’ Vold
og levede mange Tider, som om det var een Dag. Saasnart nu Menaka
havde sodt en Datter ved Ganga’S Klippebred, vendte hun tilbage til Svar-
gas, og esterlod Barnet i den vilde Skov. Men Fuglene, som saae det
slumrende Barn, omgave dets Leie, at det ikke skulde blive et Nov sor
Lover og Tigre, og da Kanvas steg ned til Ganga for at bade sig, saae
han Barnet ligge ved Floden, bevogtet af Himlens Fugle. Da tog han det
til sig og blev dets Fader; thi de, der give Legeme og Tanke og Fode
disse tre kaldes i Loven Fcedre. Men fordi hun havde havt Fuglene
til Vogtere, kaldte han hende Sakuntala."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
