Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
Dog, min Sangmø, naar taus Du ryster lokkede Hoved, —
Naar Du sænker din Haand, og din Læbe ej aabnes til Velklang:
Synker mit Mod, og jeg vil ej mere forvoven opfordre
Harpen til stærkere Klang; men det Mindre vover jeg glad dog,
Træder med Lyren i Arm til den snevre, venlige Huskreds,
Hvor under landlige Tag den store Folkefest fejres.
Hist i rolige Dal i det tæt bebyggede Sogn staar
Bagved en vinterlig Skov af rimbeblomstrede Linde
Stensæts Huse, højt ragende frem af snehyllet Slette.
Thormod Stensæt er Ejerens Navn, ærværdig ved Aar og
Mer ærværdig ved nordiske Sind, trohjertig og simpel,
Med sin Hustro, den alderstegne, forstandige Sigrid.
Mindre han skiltes ved Væsen og Dragt fra de øvrige Bønder
End ved en sjelden Kultur og ved Kundskab af velnyttet Læsning.
Først var hans Vilje vel ej, at han kaldtes Hr. Proprietæren,
Eller hans Sigrid Madame, eller Datteren Jomfru; men snart man
Vantes dertil, medens lidt efter lidt sig flyttede Bænken
Ud med det lange Bord, gjorde Plads for stoppede Sofa;
Og da to Spejle blev kjøbt paa Auktion efter Amtmanden, samt to
Skjønne Komoder og Stager af Plet, og slebne Karafler,
Se, da flyttedes Dragkisten ud, rundlaagede Kiste,
Rendebommen, den støjende Væv, det blommede Vraaskab.
Lidt efter Lidt syede Mor sin Kjole efter Provstindens,
Fik sig en Kappe af Tyl og til Vinter en dejlig Castorhat.
Men Augusta blev sendt til Byen paa et Aar for at lære
»Skræddersøm« hedte det vel; dog var det i Grunden, fordi hun
Skulde lære Maner; »hvo ved, hvad det bliver godt for?«
Ogsaa Thormod gik nu i ungarske Støvler med Kraver
Og med Galoger og Paraplui og med sølvslagen Merskum,
Brugte om Sommeren Frak, men Ulveskindspeltsen ved Vinter.
Spillede Boston tilnød og forsagede vellærte Polskpas,
Tog i Rigstidenden Part med Majoren, Provsten og Fogden,
Kom som Nabo til dem, ubuden, og saa dem ubudne.
Dog blev han ærlig og brav og saa hans Kvinde og Datter.
Vistnok fandtes ej Det i Hjørneskabet, som forhen
Laa under hvælvede Laag i Kistens rødmalte Læddik;
Vistnok kneb det iblandt, naar Skatterne skulde udtælles.
Da fik den prægtige Skov undgjælde de trykkende Tider,
Saa at den lysnende blev Oplysningens træffende Billed.
Thormod var BygdensOrakel, naar Strid mellem Granderne opkom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
