Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Hr. Hak var borte. Lidt betænkelig greb Brudgommen i sin
Lomme, og se! en eneste, men splinter ny Dalcrseddel lod
sig se. »Ha, ha! jeg forstaar det!« raabte Forøderen og ilede
med sin Daler ind til Tærningbordet. Med elskværdig
Behændighed hinkede den skjønne Elskerinde efter ham, og det
hele Punsche-Selfekab lejrede sig omkring. Spillerne, som ikke
vidste det Mindste af, hvad der var foregaaet i Naboværelset,
forbausedes over denne Tummel. Med stedse stigende Held
spillede nu den lykkelige Brudgom, og i et Øjeblik havde han
en Dynge Bankosedler foran sig; men hans Spillelykke skulde
være bleven ham dyr nok, hvis han ikke ved at se paa sit
gjenvundne Uhr med Forskrækkelse var bleven var, at
Kvarteret næsten var udløbet. »Hvo har Lyst?« spurgte han og
saa sig urolig omkring. »Jeg!« sagde en velstaaende
Tobaks-spinder, der var bekjendt for at have en anseelig Portion honnet
Ambition. Han skrev under, til den berigede Exbrudgoms
store Glæde, og nu betroede han, efterat have modtaget
Brud-gomskysset, til sit Hovedvandsæg og Selskabet, at han i
Følelsen af indre Værd og ugemene Talenter, nok ønskede sig
hensat paa en vigtig og anseelig Post i Staten, og forlangte
i det allermindste at blive Kammerherre. Dette Ønske lod
sig nu ifølge sin Natur ikke realisere paa Stedet; imidlertid
saa Enhver saa tydeligt, at Kammerherren allerede sad i
Maven paa Manden, og en naadig Protektion lyste saa
tydelig frem af hans noble Smil, at Enhver bukkede uvilkaarlig
for ham, og man kappedes om at byde ham en Stol, en Pris
Tobak og at stoppe hans Pibe. Med inderlig Veltilfredshed
saa den nye Stormand ned paa sine Klienter, og inden
Kvarteret var omme, begyndte han at klage over Podagra og
en svag Mave. Dog — det var paa Tide at sælge Bruden.
»Hvo har Lyst?« — »Jeg«, svarede en elendig Gigtkræmmer,
som et nødvendigt Ærende havde bragt ud af den trange
Stue og de Filtes Tøfler og hen paa det støjende Marked.
Misundelig havde han siddet den hele Aften i en Krog og
betragtet den kjære forbudne Punsch, sin gamle Yndlingsdrik.
»Jeg«, sagde han, skrev under, kyssede sin yndige Brud og
tog Hovedvandsægget i Haanden. Hans ønske var
naturligvis at blive frisk og sund; og neppe havde han udtalt det,
førend det forekom ham, som om Gigten var rent strøgen
bort, og i sin Glæde styrtede han frem imod Punschebollen,
og drak af alle Kræfter. Endnu sad han ved denne behagelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
