Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
om Fremtiden. Tro ikke, hun er saa sikker og saa rolig, som
Gaarsdagens Jubel syntes at forkynde. Et frygteligt Uvejr
drager op over østens mægtigste Dronning. Du skal raade hende,
eller rettere, Du skal læse Blad for Blad Skjæbnens Bog for
hende. Men hør mit Raad; for din Skyld og for hendes; for
den mægtige Guds, der lukkede Menneskets Blik, at det ikke
skulde skue den ufødte Morgens Begivenheder: læs ikke! Kun
raade skal Du, at det sker, som skal ske, og som for Dig jo
er skeet. Lov mig det«. Mekanisk rakte Achilleus den Gamle
Haanden og drog sit Vejr. — »Hvor er Zilha?« spurgte han
endelig. »Er det mig tilladt at hilse hende?« — »I Aften,
om Du vil«, svarede Rabbien. Achilleus anbefalede sig og gik
hjem for al tage sin Bolig ret i Betragtning, hemmelig
utilfreds med, at Zilha ikke var synlig. »Hun er en Kamp værd,
sagde Eliezar igaar; hvad skal det sige? Jeg tror næsten,
at jeg kunde have Lyst til at kjæmpe for hende. Men først
maatte jeg vide, hvorledes hun saa ud«.
Dage gik og Dage kom; Hoffester afvexlede, og Zenobia
sluttede sig stedse fortroligere til Achilleus. Men denne følte
sig snart udmattet af det uvirksomme, yppige Liv; thi de
Forretninger, Dronningen undertiden gav ham, vare dels saare
ubetydelige, dels af den Natur, at han, der var ubekjendt med
Tingene, maatte for det Meste overdrage dem igjen til sine
Skrivere. Om Aftenen, inden de prægtige Cirkler kaldte ham til
det samme usle Tant og jammerlige glædeløse Svælgeri, som
den Dag idag hersker ved alle Hoffer, Højsæderne for
elendigt Vid og pyntede Laster, sneg han sig hen til den vise
Rabbi og hans elskelige Plejedatter, hvis henrivende Sange og
uskyldige Hjerte fængslede ham. Hun afslog ham stedse at
slaa Sløret tilside, men dog saaledes, at han beholdt mere
end Haabet om engang at se hendes Ansigt. Ofte trængte
Zilha ind paa ham for at udforske Fremtiden, — thi hun
ansaa ham, ligesom den hele Stad, for en Profet; men
Achilleus undveg hende bestandig med Finhed, og foresatte sig, i
Samtalen med Zilha, at øve sig til den forventede frygtede
Stund, da Zenobia skulde, som Eliezar forsikrede, fordre af
ham Oplysning over Fremtiden. Heller ikke vidste han ret,
hvorfra den Anelse kom, som gjennemgøs ham, eller rettere,
han vilde og turde ikke opfatte denne Anelse. Den Gamles
Advarsel og hans eget Hjerte skrækkede ham hver Gang
tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
