Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
Munden og satte mig imellem hans Tilhørerere uden at vide
i Førstningen, hvem han omtalte.
»Ja, som jeg siger Dem, mine højstærede Venner, jeg
har just kjendt hende i to mærkelige Vendepunkter af hendes
Liv; den første i det mindste kan man kalde
Kulminationspunkt«.
»Hun havde vel været gift et Aar den Gang?« spurgte Rask.
»Saa omtrent. Jeg glemmer ikke den lyse, venlige
Sommeraften og det sommerlige, behagelige Indtryk, den skjønne
Kone gjorde paa mig, der hun sad med sit billedskjønne Barn
paa Skjødet. Det var virkelig Kaprice, intet andet, som havde
bragt mig til at ro udenom Kysten med egen Baad; men jeg
fandt mig saare vel ved denne Rejsemaade. Dog holdt jeg
ikke af at ligge i Baaden ude om Natten; og her paa
Split-haugen havde jeg sat mig for at tage Kvarter. Ganske
unbe-fangen traadte jeg ind i Stuen og vilde sige: »hør Mor!
Skaf mig Mad og Husly for gode Ord og Betaling!« Men
hvad ser jeg? et Madonnabillede med sit Kristusbarn: Jeg
stammede: »Madam! tillad!« Men snart kom jeg ud fra min
barnagtige Forlegenhed. Thi Konen, denne samme ædle,
fortreffelige Tone, som nu saa træt gik til Hvile, o hun var
Friskheden og Naiviteten selv! Af denne fine Læbe, af dette
højst idealske Øje skulde man abstrahere sig en omhyggelig
dannet Tale, en moduleret Stemme; næsten ømfindtlig
overrasket blev jeg derfor ved et plumpt: »De spørs om ’en
kommer hjem sjel i Kvæld, — Men«, blev hun véd i samme
Sprog med en yndefuld Bevægelse, idet hun rejste sig,
»derfor er De dog lige velkommen; jeg siger det kun for at
forberede Dem paa at savne Underholdning«.
»Naa da Skriver! var ikke det saa artigt, som man kunde
høre det af vore egne Madammer?«
»Forstaar sig, min bedste Ven; og saaledes Alt, hvad den
fortreffelige Tone sagde, men tænk Dem nu dette sagt med
en yderst simpel, dialekterende Stemme! Netop Kontrasten
berørte mig i Førstningen ømfindtligt, derefter blev den mig
interessant og tilsidst uimodstaaelig henrivende«.
»Ha, ha, hal Saa gjorde Hr. Sorenskriveren vel
ordentlig Kur til den smukke Uimodstaaelige?« spurgte en af Selskabet.
»De har Ret«, svarede P. med en næsten pudserlig
Alvorlighed; »jeg gjorde hende Kur i samme Forstand, som mit
Hjerte baade den Gang var og Gud ske Lov endnu er ungt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
