Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
399*
»Jeg troede, at jeg holdt af ham; men det maa ikke være
saa. Nu er han mig saa ligegyldig, som — o hvor glad
skulde jeg seet ham igjen, dersom han havde frelst, var
det kun en, en eneste, af de Ulykkelige!«
Træt af Ensomheden og af sine Tanker, vilde Tone
begive sig hjem, da hun noget længere ude under Splitoddens
fremspringende Skjær blev noget var, der vippedes op og ned
med en Planke. Hendes stirrende Blik opdagede snart, at
det var Legemet af en Matros, og aandeløs løb hun igjennem
Krat og Torn rundt om, til hun stod tæt ved det Sted, hvor
den bevægede Gjenstand befandt sig. »Et Lig har dog
fundet Vejen til Stranden og skal finde kristen Jard! Gud være
hans Sjæl naadig!« Men saa nær den Døde end syntes at
være Landjorden, vilde hendes Arme dog ej kunne naa det,
og end mindre hendes Kræfter strække til for at drage det
op. Tone gik da med rappe Fjed til Huset og vækkede den
gamle Gut, som laa paa Laaven. Han mente, at det var
faa-fængt Arbejde ved Nattetider at trække paa et Lig, som laa
ude imellem Skjærene. Om Morgenen vilde han faa Folk til
Hjelp. Men Tone lod sig ikke sige, og gamle Sven begav
sig knurrende paa Vejen.
»Liget er bundet til Planken, for det vipper op og ned
med den«, sagde han, da de vare komne ud paa Pynten;
»men min Baadshage rækker Fanden ikke til«.
»Du kan gaa over paa den Stenen der«.
»Og dætte ud? Nej Tak!«
Under adskillige Demonstrationer og Remonstrationer bleve
flere Forsøg anstillede. Da ståk et Sejl op ved Indløbet, og
Sven raabte fornøjet: »Retnaa kommer Hjelp; der er
Lods-baaden«.
»Jeg ser det nok! Hvad vil han nu den Usling?«
svarede Tone, men gik dog hen til nærmeste Landingssted. Ved
Aarernes Hjelp naaede Lars Lods og hans Kammerat i faa
Minuter frem. Vi ville ikke opholde os med at berette den
Samtale, der forefaldt imellem Tone og den stakkels Lars,
som forgjeves forsikrede, at kun Umuligheden havde bragt
ham til at opgive sine Redningsforsøg. Han havde ingen Ro
havt paa sig i denne Nat og havde derfor gjort et Togt ud;
to Lig vare opfiskede og laa i Baaden.
»Dem kan Du tage med Dig og melde an for Prest og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
