Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352*
»De erindrer Dem maaske min Fader, en afskediget
Vagtmester? — Det kan jo ikke nytte at dølge, at han hverken
har været eller kunde være nogen god Fader. Forsynet
skjænkede mig ogsaa i Oberstløjtnant Hedebrandt og hans Frue et
Par saadanne Forældre, som min Fødsel ikke kunde vente.
Min Moder døde, da jeg kom til Verden; Bedstemoder sad
bedrøvet og hjelpeløs i den fattige Husmandshytte med det
grædende Barnebarn og vidste intet Raad. Min Fader brød
sig kun lidet om sit Hjem og flakkede om. Men da Fru
’ Hedebrandt flk høre, hvor ilde det stod til oppe i Pladsen,
tog hun sig af os, Og saa vidt jeg ved, tog hun mig til sig,
inden jeg var et Aar gammel. Jeg blev opdragen med deres
egen Datter, der omtrent var af samme Alder. Men kjære
Fader«, sagde hun og vendte sig til Embrecht, »hvor kan disse
Menneskers Godhed imod Barnet berettige den Voxne til
saadanne Fordringer, som — ja som Oberstløjtnanten ej engang
har Ret til at opfylde? — De maa da vide, at min kjærlige
Plejemoder, som alt for tidligt døde fra os Piger, havde
højtidelig lovet at betragte mig som sin anden Datter, og da hun
var død, gjentog Oberstløjtnanten hendes Løfte til min Fader
og min Bedstemoder. Hvor kan nu dette være forbindende,
kjære Bolten? Eller hvad har jeg at fordre ifølge dette Løfte?
Oberstløjtnant Hedebrandts Navn dog vel ikke? Lige saa lidt
at dele Arv med hans eneste Datter. Det er altsaa faderlig
og søsterlig Kjærlighed, jeg skulde tiltvinge mig, og den kah
dog sandelig ikke tiltvinges«.
»Ja, men Vagtmesteren beraaber sig paa Forskrivninger
og ytrer sig virkelig anderledes om Sammenhængen«.
»Desværre maa jeg sige, at min Faders Udsagn ere lidet
•at reflektere paa. Dels var det hans Lyst altid at slaa over,
som man kalder det; dels havde han formelig komponeret en
romantisk Historie angaaende mig, den Gang han vilde tage
sig af mig, efter at jeg havde forladt Oberstløjtnantens Hus«.
»Men hvor kunde Henriette opføre sig saa slemt imod
Dem?« sagde Bolten mismodig.
»Hvoraf ved De, at hun opførte sig slemt? Det er
rigtig ikke let at gjøre sig selv eller andre Rede for Oprindelsen
til huslige Tvistigheder og endnu mindre at forfølge dem i
deres Fremgang og Forvikling. At Henriette kunde have
nogen Skyld, vil jeg lige saa lidt negte, som jeg vil undskylde
mig selv. Maaske kom det Meste fra Oberstløjtnantens Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
