Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
han vel tænke, hvordan det nager og hakker i mit Bryst, her
jeg sidder, ensom og forladt den hele Dag og den lange Nat.
Ak, hvad godt har jeg af god Mad og Drikke og Klæder og
Seng, naar jeg maa leve i Mørket og uden Mennesker!«
»Kommer ingen Anden, end Frøken Henriette, op til Jer?«
»Nej vist ikke. Hvem skulde hun betro dertil, mener
I? Det første, jeg begyndte at gruble over den svære Synd
og Uretfærdighed, jeg har været med at forøve, saa lod hun
det blive med at passe vel paa mig og true mig med — Gud
forlade os vor Skyld! jal ja! Han kan ikke vide, hvad det
havde at betyde; men hun truede mig med Prygl og Lænker,
dersom jeg knyede til noget Menneske. Men da det nu tog
overhaand med min Sjæleangst, og jeg begyndte at snakke
mange underlige Ting i Søvne, saa var det hun fik mig til
ganske godvillig at gaa herop. Thi jeg indsaa, hvor galt det
kunde blive for hende«.
»Kjære Malene 1 Har da Henriette selv nogen Del i
Misgjerningen?«
»Sel sel er han ude paa den Kant, Far? ’Vil han fritte
mig ud? Nej, skaf mig en Prest; at fortælle ham det, var
ingen til Baade og nogle til Skade«.
»Der kan, og som jeg tror ved en synderlig Forsynets
Styrelse, blive Lejlighed til Opfyldelsen for Eder af dette
naturlige Ønske, gamle Kone. I maa da vide, at jeg med det
aller første bliver Kapellan hos den gamle Prest. Uden at
nogen skal kunne forhindre det, vil jeg, saa snart jeg er
bleven ordineret Prest, besøge Eder«.
»Unge Menneske! Spot ikke med mine hvide Lokker og
spot ikke med det hellige Kald! Denne Fabel var for grov
for den gamle Malene«.
»Ingenlunde undres jeg paa, at I optager mit Svar
saaledes, gode Mor; det viser kun, at I har det fulde Brug af
Eders Aandskræfter, og Intet har glemt af Verdens sædvanlige
Falskneri. Men vi skal nok blive bekjendte med hinanden.
Se ret paa mit Ansigt, Malene, og tænk efter, om jeg ikke
ligner en Gut, som I mangen Gang rakte en Spølkum
Melke-blande, naar han besøgte jer i Mugstadpladsen for en femten Aar
siden?«
»Lad mig se! kjære Mand! Jeg tror ikke, jeg kan komme
paa det«.
»Som mangen Gang fulgte med Eders Datterdatter Ka-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
