Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
den var besat, sidde paa den yderste Plads og taale, at den
henrykte Elsker placerede sig tæt ved hende. Inden
Koncerten begyndte, blev hun rødmende var den unge Englænder,
der, lænet til en af de Søjler, hvorpaa Galleriet hviler, med
urolig Mine gjennem Lorgnetten mønstrede de lange Rækker
af snaksomme, muntre og forventningsfulde Skjønne.
»Gid han ikke maatte faa Øje paa mig!« var det ene
Ønske, som hævede Juliettas bankende Barm. Det andet var
saa forskjelligt derfra, at det viste den Inkonsekvense, der er
den menneskelige Natur egen. Det varede ikke længe, førend
Blounts væbnede Blik strøg hen over den Bænk, paa hvilken
Julietta befandt sig! og o Himmel! det ene af de to Ønsker
var forgjæves! Det mønstrende, hidtil stedse bevægede Blik
maatte have fundet den søgte Gjenstand; thi med Et blev det
fast og ubevægeligt. Julietta vilde ikke se op; men hun vidste,
alligevel, at Charles fixerede hende. Med det oprullende Teppe
strømmede Ouverturens Tonehav frem med en Alle henrivende
Kraft, og Julietta blev udreven fra sin smaalige Forlegenhed.
Dog den hele Koncertaftens Historie, forsaavidt den
vedkommer vore Personer, lader sig kortelig opfatte saaledes. Blount
fornyede »det behagelige« Bekjendtskab med Jeremias Flaatten
og drak ham tæt til i Punschværelset, hvorved Britten fik
Hjælp hos sine Venner, der med Lethed opfattede den ikke
ganske originale Spas at drikke halvfulde Folk den sidste
Rest af Menneskeligt bort. Den arme Handskemager blev
baaren ned til Theaterværten og befandt sig i en Forfatning,
der ingen Tvivl efterlod om, at han først efter den udsovede
Rus vilde komme sin Dame ihu. — Da Medbejleren saaledes
var ryddet af Vejen, indtog Charles med let Anstand hans
Plads, nærmede sig med yderste Delikatesse og med en
Naturlighed, som sikrede ham fra de Omstaaendes eller
Omsiddendes Mistanke om nogen Hensigt. Under en af de sidste
Afdelinger blev der ved et Par Damers Bortgang Plads ledig
ved Juliettas Side; hun gav efter for et bønligt Blik og flyttede
ind paa Bænken, hvorved da den lykkelige Charles vovede
at indtage den yderste Plads. Hvad de to talede om eller
overhovedet, om de talede, derom ved jeg ingen Besked; og
det er knap min Pligt — at vide Sligt; men det er mig
vitterligt, at Julietta ved Koncertens Slutning lod sig lede ud
igjennem Trængselen af Blount og halv tvungen, halv villig
satte sig i en i nogen Afstand fra Vognene ventende Spids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
