- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
281

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

295

finde en passende Forklaring til den vistnok urolig ventende
Moder. Et Stykke fra Huset holdt Vognen stille. Julietta
traadte forlegen ud. Hun ventede og befrygtede, at Charles
skulde afkaste sit Inkognito. Men dertil var han alt for fin,
og med et høfligt Tjenerbuk blev han staaende ved Vognen
og sparede hende enhver Forlegenhed.

Det er let at begribe, at den i sit Slags eneste
Aftenunderholdning maatte gjøre et uudsletteligt Indtryk paa vor
Heltinde. Det virkelige Liv omgav som en mørk, smudsig
Ramme det fantastiske Billede, som uophørlig beskjeftigede
hendes Fantasi. Nogle Uger løb eller snarere krøb afsted for
den arme Pige, med hvis Rolighed en Libertin saa grusomt
havde spøget. Enten var det Mangel paa Mod eller en
udstuderet dyb Plan, der bevirkede, at Blount syntes aldeles at
tabe Byttet for sin Lidenskab afsigte. Henimod Julen kom
hendes nu mere end nogensinde ubehagelige Handskemager i
et Besøg. Hvilken Kontrast maatte han ikke afgive, naar
han sad ved det smale Lys i Kahytten, underholdende sin
Kjæreste med sin Handskehandels Fremgang, dampende af
den korte Lerpibe ved Ølkruset! eller naar han præluderede paa
Guitarren og med et venligt Grin sang: »Samelet her i en
fortrolig Klynge«, eller med forlibte øjekast:

»Du Naturens Mesterstykke,

Du, hvis Smil udgjør min Lykke!

Ehehelsk mig, saasom-jeg ehehelsker Dig!

Ehehelsk mig, saasom jeg elsker Dig!*

En Eftermiddag, — Madame Smelck havde travlt i
Kjøkkenet, Fatter var endnu ikke færdig med sin drøje
Middagssøvn, — bankedes der paa Døren, og Handskemageren lagde
hurtig Guitarren paa Bordet, imedens Julietta, glad ved at se
den musikalske Underholdning afbrudt, ilede den Indtrædende
imøde. Overraskelsen farvede hendes Kinder, da hun saa
Charles staa foran sig, og hun formaaede ikke at gjengjelde
den belevne unge Herres ærbødige Hilsen.

»Det gjør mig Ondt, hvis jeg forstyrrer en behagelig
Underholdning«, sagde han med et, som det syntes,
ømfindtligt Sideblik til Jeremias Flaatten. »Jeg har gaaet mig varm
og ønskede en Kop The og en lun Stue«.

»Begge Dele staa til Tjeneste!« svarede Julietta med
usikker Stemme og trak en Stol frem. Den indtrædende Matrone

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free