- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
237

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var i Markedsugen. Det fortræffelige Vejr og Føre
havde samlet en ualmindelig Mængde Rejsende til Kristiania,
og mangt et Par Venner, der ikke havde seet hinanden i
lange Aar, rystede uventet hinandens Hænder paa det
mylrende Torv eller i Aubergernes Konversationsværelser og
Spisesale. I hvert andet Hus saa man fremmede Ansigter. Hist
var Bedstemoder kommen ind fra Landet og sad vel tilmode
paa sine kjære Børns pyntelige Divan, omringet af surrende
Børnebørn. Her kom en venlig Landmand ind til sin
staselige Fætters; hans Paryk var lidt rødagtig; Kjolen sad, som om
Bygdeskrædderen selv havde syet den; hans Tale var lidt
manieret og komplimentøs; men Munterhed og Hjertensgodhed
blinkede ham af Øjnene. Der sad en gammel Jomfru fra
Oplandet; hun sled i det bevægelige Vindusspejl og vilde
gjerne se baade op efter og ned efter Gaden. Hist et Par
Smaadamer, der ængstelig kopierede Kusinens friere Manerer.
Her en Privatskolar fra Omegnen, som plagede sin Byesven
med uophørlig at ville have ham med paa Torvet og se paa

alt det Rare i Boderne. Der–maaske Læseren frabeder

sig flere saadanne profilerede Henkast, som i Maneren ligne
de hundrede Næser, alle imod Venstre, hvormed en
Skoledreng besmører Bindet paa sine Bøger. Jeg skal holde op
dermed.

Ogsaa Grosserer Bech havde Markeds-Fremmede; et Par
unge Piger fra Holmestrand, Veninder af den velsignede,
morsomme, vakre Fru Bech (Manden er Løjtnant ved
Borgerskabet), vare komne ind for at bese Markedet. Bechs Hus
er, som mange vide, et saare behageligt Hus, hvori der
hersker Dannelse uden Affektation, og hvor de selskabelige
Talenter forskjønne Livet uden at forsire det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free