Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
det første maa ansees endt. En i det mindste for Øjeblikket
ingenlunde elsket Medbejlerindes Død var ikke noget stærkt
Slag, omendogsaa Dødsmaaden opvakte Gru; ogsaa det bedste
Menneske har Modtagelighed for saavel den utilfredsstillede
som den tilfredsstillede Hevns Følelse Juliane var hevnet.
Det skulde den letsindige Loft snart erkjende. Endelig, i
hvilken Renhed stod hun ikke imellem de Levende og den
Døde! Dog, Julianes Triumf bestod ikke i en egoistisk
Selvbeskuelse : den bestod i at tænke og handle for de øvrige.
Hendes første Bestræbelse gik ud paa at holde Inspektørens
Livsaander i Bevægelse, Hun frygtede, og Lægen med hende,
for den Lethargi, der syntes at have afløst hans Nervers Spæn
ding. »Nu er alt mig det samme!« gav han til Svar, naar
man spurgte ham om noget.
»Kjære Onkel! Hvad er det, De siger! Er alt Dem
det samme? Tør vi være ligegyldige om vor Ursulas
efterladte Rygte? Det forekommer mig klart, at hun har havt
den Tillid til Dem og mig, at vi vilde sørge for hendes gode
Navn. Hvad hun frygtede, var vist ikke Deres Haardhed,
men Verdens«.
Denne Tiltale forfejlede ikke sin Virkning paa den Syge.
Han rejste sig op og trak Julianes Haand til sig. »Tal, mit
Barn! Hvad forlanger Ursulas Skygge af mig?«
»At De med den største Opmærksomhed paa Dem selv
vaager over ethvert Ord angaaende Ursulas Død. Naar jeg
har sagt Fru Solding Sammenhængen, og det skylde vi i det
mindste en Person, saa kunne vi antage, at alene hun og vi
to aldeles indse, hvorfor Ursula har ophørt at leve. Den hele
øvrige Verden vil svæve imellem Formodninger, hvoraf en
Vaadedød er en lige saa naturlig som de øvrige«.
»Men Tanning? Ham skylder jeg fuldkommen
Oprigtighed. Ingen, selv ikke Du, Juliane, er saaledes fornærmet,
som han«.
»Men følger deraf, at han af ubarmhjertig Oprigtighed
skal saares, naar det kan undgaaes ? Hos hvem, kjære Fader,
er godt Navn, godt Omdømme os vigtigst? Mon hos
Hundreder af Pøbel fremfor hos en eneste Ædel? Og tro De,
Tannings Dom faldt, saa mildt som hans Hjerte er, dog
haard, haardere end De kunde taale at læse den i hans
lidende Blik. ’O, min Fader! skulde vi love Ursulas Aand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
