Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
der nu var at gjøre. Men jo mildere Veninden talede, jo mere
hun udsatte fra hinanden Nødvendigheden af først at betro
Faderen alt, dernæst at vælge de hurtigste Forholdsregler:
desto mere vendte Ursulas stridige Natur tilbage. Med
usømmelig Hidsighed afviste hun den forraadte Kusines opofrende
Velvilje. Hun forlangte alene Taushed af Juliane, og da
denne forestillede, hvor hensigtsløst og taabeligt det vilde
være nu at tie, gik hun over til Bønner og Besværgelser om
Opsættelse af det skrækkelige Øjeblik, da Faderen skulde
erfare hendes Ulykke. »Tænk dog paa, at han endnu er syg l
Kun nogle Dage, Juliane, kun en Dag, at jeg kan fatte mig«.
»Og at imidlertid din Vanære kan blive Gjenstand for
hver Mands Underholdning, og Efterretningen komme igjennem
Publikum til din ømme Fader og til den værdige Prest«.
»Vanære! Du vælger et haardt Udtryk, Kusine! Jeg
har elsket en Mand, som fattede Kjærlighed for mig. Hverken
han eller jeg vare af disse Himlens Udvalgte, som Du og
Tanning; vi passede ikke for Eder; vi maatte gjøre og blive
ulykkelige«.
»Alt dette kan Du ræsonnere over en anden Gang. Jeg
er jo rede til at befordre Eders Ønsker; men for at befri Dig
fra Vanære maa vi handle, ikke tale. Jeg gaar til Fader. Vil
Du ikke blive her i Lysthuset for at komme lidt mere i
Rolighed, inden Du gaar igjennem Haven og Huset. Nogen
Tid maa Du tilstaa mig til med Forsigtighed at bibringe ham
en saadan rystende Efterretning. Men snart kommer jeg
tilbage for at bringe Dig til vor gode, kjære Faders Bryst«.
Juliane strakte venlig sin Haand imod hende. Ursula sad taus,
og Øjnene stirrede paa en Plet.
»Nu vel da, saa bered et ret rørende Tableau i Kotzebues
Stil! Men hør, Kusine, vær saa god at tage Nøglen af
Lysthusdøren. Det kunde falde nogen ind at afbryde min
Ensomhed«.
Oprørende var Aasilles Opførsel. Der var noget
forhærdet, noget aldeles ondt i ethvert Ord, enhver Mine. Juliane
forbausedes mere, end hun vrededes. Fast besluttet imidlertid
at gjøre alt sit for at redde, hvad der kunde reddes, spildte
hun intet Ord mere, men lukkede Døren, ståk Nøglen til sig
efter Aasilles Ønske og ilede til Inspektøren. Med en lys
Forstands og ren Viljes klare Bevidsthed indledede og ledede
hun den vanskelige Samtale med Faderen. Han kom Juliane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
