Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 IO
Olding. Den Ulykkelige! hun har mistvivlet om sin Faders
Hjerte, eller rettere, hun kunde ikke overleve den Tanke at
have tabt Dem. Visselig, Tanning, i al sin Forvildelse elskede
hun Dem«.
Den velsignede Gamles dybe Sorg og inderlige Kjærlighed
rørte mig saare. Men endnu var jeg ikke i Stand til at
overlade mig til Sorgen alene. Der var endnu alt „ for mange
Tvivl uopløste; og jeg kunde, jeg kan ikke tænke mig Ursula
i Stjfnd til, især under saa mildnende Omstændigheder, at have
drukket af Fortvivlelsens Lethe. Kan De, Karen, kan De?
Juliane syntes at have forberedet sig paa sin Beretning til mig.
Thi alt, hvad jeg endnu vilde vide, blev meddelt mig paa
en tilbageholdende, forsigtig Maade, som maatte være den
mest Umistænkelige paafaldende. Paa mit Spørgsmaal om
Nøglen, som hun havde taget af Døren, svarede hun forbauset:
»Hvo har sagt Dem, at jeg havde lukket hende inde? Nu,
om saa var, jeg erindrer det virkelig ej, saa er det skeet i
Forvirringen. Tror De, jeg var saa ganske rolig i et saadant
Øjeblik ?« — Siden, da jeg atter talte om denne Indelukken,
erklærede hun, at Ursula havde villet løbe ud og maatte
prostitueret sig. Jeg fortalte, at Rygtet havde sagt, Inspektøren
var af sig selv kommen ud i Haven og havde mødt hende.
»Nu ja«, svarede han, »det er sandt, Du løb foran,
Juliane, for at forberede hende, var det ikke saa?«
»Og da jeg fandt Døren lukket og ikke besindede mig,
at jeg havde Nøglen selv, ilede jeg tilbage. Saa mødte jeg
Dem«.
»Hvorledes? De ilede tilbage? Ventede De at finde Nøglen
i Huset? Det var underligt, at De ikke blev staaende og
kaldte paa Aasille, Ja i Sandhed! thi nu falder det mig ind,
at Døren kan oplukkes inden fra«.
»Naar saa er, min Herre, hvortil da det gjentagne
Spørgsmaal om en intetsigende Nøgle? Min Fader! Har Du maaske
ogsaa den skrækkelige Mistanke til mig, som dette uretfærdige
Menneske deler med et ufornuftigt Publikum?« Hun knælede
ned ved den Syges Seng og bøjede sit Hoved imod Teppet.
»Mit gode, kjære Barn! Tilgiv vor ulykkelige Ven; hans
Smerte tillader ham ikke at dømme ret. Tanning! Hvorledes
kan en lav Mistanke finde Plads i Deres ellers saa
veltænkende Sjæl? Se dog paa denne Engel! Tror De, jeg nu
velsigner mit Barns Morderske! Ja, Juliane! jeg velsigner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
