Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
baade paa Landet og i Vandet. Nej, hans Durchlauchtighed
fejler min Salighed ingen Ting uden lidt Førlighed i
Bagbordside, men jeg–«
»Nu — tal ud? er Du kasseret?«
»Nej, giv Dig atter tilfreds min Pige! Takkelagen er
forreven, men Skroget er dog helt. Man vil for det første
ikke have mig i Tjenesten; der har Du Sammenhængen med
den ubestemte Permission«.
»Og hvad vil man da for det andet?«
»Give mig et civilt Haandverk«. Han sukkede.
Juliane gik langsomt hen ad Landevejen ved hans Side.
Løjtnanten iagttog hende i ængstlig Forventning. Da hun
havde samlet sig noget, rakte hun ham Haanden og bad ham
give hende en tro og uforbeholden Underretning om det
forefaldne.
Denne Affære ligger vistnok aldeles udenfor min Hensigt
med disse Blade, og jeg anfører den kun i Forbigaaende,
fordi den griber saa betydeligen ind i Familiens Begivenheder.
Loft havde nok ingen Skam af sin noget umilitæriske
Fremgangsmaade imod Landofficeren. Han blev derfor ikke
afskediget, men alene bortskikket, og det blev ham betydet, at
han skulde søge sig ud af Etaten.
Denne Bekjendelses Nøjagtighed bekræftedes ved Breve,
som han Vinteren igjennem havde modtaget af sine danske
Venner. Af disse blev det ogsaa begribeligt, at han saa let
havde baaret og med det muntreste Ansigt bevaret den slemme
Hemmelighed. Thi de første Breve førte alle med sig det
bedste Haab, at den hele Affære vilde blive glemt i kort Tid,
og at han ikke behøvede at tænke paa at søge sig ud af
Standen. De sildigere og alvorligere Efterretninger havde vel
rystet ham, men da han nu engang havde begyndt at fortie
Sagen, saa indsees let, at han nødig og sent gik til den
ubehagelige Bekjendelse. — Nu var den da overstaaet. Frøken
Dahl trykkede tilgivende hans Haand og ønskede næste Dag
at tale nærmere om Sagen. Imidlertid opsøgte hun Presten
og betroede ham Hemmeligheden for at hente Raad hos den
forstandige og deltagende Ven. Netop vidste Tanning Raad,
og det et saadant, som aldeles maatte opfylde de
Angjelden-des Ønsker for den nærmeste Tid.
En aldrende og sygelig Enroullingschef, som boede i en
af de større Byer nogle Mile fra Sund, havde mistet sin pri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
