Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8o
og hun maatte virkelig love at træde op som en Fredsgenius
i det Dahlske Hus. Selv erkjendte hun meget vel, hvor lidt
hun var en saadan Rolle voxen. Men i de Gamles øjne
gjældte min Moder for et Under af et ungt Fruentimmer.
Ligesom hun var Mester i Skræddersøm og Linsøm, i at brygge
og bage, saaledes overgik hun baade sine Forældre og deres
indskrænkede Bekjendtskab i boglige Kunster og fine Sæder.
At den vel belæste Karen allerede i Sund passerede for en
godmodig, ubetydelig Landspige, at hun der kun havde Mod
til at tale ret ud, naar hun var alene med Ursula, det drømte
de slet ikke om. Uden Tvivl satte de Gamle hende for højt,
den Sundske Beaumonde for lavt. Den, som indtil det
anførte Tidspunkt rigtigst bedømte min Moder, var vistnok
Inspektøren. Dog, Læseren mærker mig min Svaghed af;
jeg beder om Forladelse; jeg skal ik^e snakke saa meget om
min Moder.
»Hr. Inspektør! Kaptein Larsens Slup har ankret i
Tho-shavn!« meldte en Røjert. Tanning var just paa Slaget
fem kommen ind for at begynde sin Information. Hurtig
greb Inspektøren sin Hat med et »kom, kom!« Presten skød
Bogen til Side og greb efter Ursulas Haand.
»Gaa De med Fader! vi komme bagefter«, sagde hun og
vendte sit blegnende Aasyn fra ham og hen imod min Moder.
»Gud bevares, hvor de have travlt?« sagde Aasille, da
Pigerne vare alene. »Skulde man ikke tro, det var en længe
savnet Hovedperson i Familien? Men nu gjelder det just for
mig at modtage hende paa den rette Maade: høflig,
forekommende, gunstig; ja gunstig, Karen, det er det rette Ord. Hun
maa fra først af føie sin Afhængighed; ellers vil hun komme
til at beherske mig aldeles«.
Min gode Moder var kommen saa temmelig over paa
Aasilles Side; hun ventede at fifide et besværligt, herskende
Væsen i den danske Frøken og beklagede af Hjertet sin
stakkels Veninde. Forholdet imellem de to unge Piger var
langt anderledes end i de forrige Aaringer. Ursula var
tildels bleven vant til at beherske Udbruddet af sine Følelser;
desuden trængte hun mere end før til en Fortrolig, og
endelig havde hun en forhadt Gjenstand i Juliane, der optog det
bitreste Stof i hendes Sjæl.
Det er en erkjendt Sandhed, at et vredagtigt Væsen
behøver en Gjenstand til at øve sin Harme paa — og er om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
