Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
x 41
Imedens Schlanbusch paa det heldigste benyttede sig af
den Stemning, hvori den Fortrolige havde bragt Birthe, —
imedens hans naturlige Talenter og smukke Udvortes vandt
uimodstaaelig Sejr ved det sande Indtryk af en heftig
Lidenskab : forklarede Kristoffer i faa Ord det lykkelige Træf,
hvorved han under Officerens Beskyttelse turde nærme sig sine
Ønskers Tempel. Ogsaa han var heldig med sin Tale;
Ingeborg tilsagde ham højtidelig sin Hjelp i hans
Hjertensanliggende. Imidlertid ordnede hun Kaffebordet i Søsterens lille
Kammer og indbød til Birthes store Forlegenhed begge paa
en Kop. Schlanbusch lod sig ikke to Gange invitere, men
vidste ved et bønligt Blik at formilde det Djerve i at
modtage det gamle Tyendes Indbydelse i hendes Herskabs
Nærværelse. Kristoffer blev ved Skorstenen med Ingeborg, der
var uenig med sig selv om, hvorledes hun fremdeles skulde
styre Intrigen. Rigtignok var det endnu langt til Aftentimen;
men let kunde dog et eller andet Tilfælde bringe nogen af
Folkene hjem. Og netop dette vilde den snedige Koblerske
ikke have. Birthe derimod ønskede intet mere, end at
Kornetten, siden han nu engang var kommen, maatte blive,
indtil Folkene kom hjem, for at dette Æresbesøg kunde blive
officielt. Hun fremsatte derfor med venlig Gjestfrihed
Melkeringen, og hvad Sælen ellers havde af gode Sager.
Schlanbusch var imidlertid Beskedenheden selv. Neppe tillod han
et stjaalent Blik at forraade en ømmere Følelse: hans Tale
gik ud paa en underholdende Fremstilling af det Liv, der i
den sidste Tid havde tiltrukket sig Bondepigens hele Interesse.
Da nu ogsaa Ingeborg nærmede sig den aabne Kammerdør,
henvendte han sig vexelvis til dem begge og fortalte med
Nøjagtighed om den Fest, det var ham paalagt at ordne for
Generalen og hans Damer.
Endelig undslap Birthe Ytringen af det Ønske, en Gang
at kunne se et saadant Optog. Dette havde han netop
ventet paa.
»Intet er lettere, kjære Birthe. Det falder mig just nu
ganske tydelig ind, hvorledes Du uden den ringeste Opsigt
kunde faa at se i det mindste lidt af Stadsen. En halv Mils
Yej herfra skulle Damerne tage Middagshvile paa en Plads i
Skoven, som jeg har udseet dertil. Ingeborg skal jo rejse
hjem i Overmorgen. Følg hende det Stykke til Hest, saa
falder Resten af sig selv«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
