Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
brølede Dragonen. — »Gaa hen til Hestene og hent den
Sorte!«
Ritmesteren saa paa sin Kammerat; denne nikkede og
opmuntrede ham til at vedblive.
»Vort Erinde er ellers halv til Jochum Prest og halv til
Prest Jochum. Vi behøve en Prest og dertil en Ven i en
Person. Kast nu din Samaritan, eller hvad den heder, over
disse Klæder, saa bedækker Presten Vennen«.
»Der er Dragonen med den Sorte. Se der, Prest, begynd
Du; det er oprigtige Sager. Vi tage os en Slurk for Maven,
og Du følger med og sidder op. Aldrig ved Djævelen og
hans største Muskedunder vil du negte os den lille Føjelighed«.
»Men hvad ville I mig da, Gutter!« spurgte Presten
utaalmodig.
De to Kammerater forklarede sig ikke nøje, men lovede
paa Vejen at sætte Manden ind i den Sags Sammenhæng,
hvortil hans Mellemkomst nu forlangtes. Jochum kunde ikke
uden Udseende af Kujoneri negte at betro sig til Dragonerne;
han pakkede i Hast sin Ornat sammen, ombyttede
Munde-ringskjolen med en Frakke og lod sig ved Dragonens Hjelp
bringe ud af Vinduet.
»Vi rede«, skrive Presten, »ret skarpt; mine gamle,
stivnede Lemmer tykkedes temmelig ilde om dette umagelige
Ridt, aller helst da Vejen eller rettere Stien krummede sig
som en Snog og med Nød og neppe var saa bred, at Hest
og Rytter kunde passere. Imidlertid tog jeg mig i Agt for
at lade se nogen Utilfredshed eller Fatigue. Et Par Gange
gjorde vi Holdt og tog en Slurk af den Sorte, som de kaldte
Flasken. Endelig —,— det var nu alt lyst omkring os, holdt
vi stille ved en stor Bygning midt inde i den tykke Skov.
Bygningen var aldeles bedækket af Granbar og bestod, som
jeg siden erfarede, da jeg udenfra betragtede den, kun af
Spærrer, dækkede med Grankviste. Da jeg nu med mine
Rejsefæller steg af, førte de mig ind i Salonen. Aldrig har
jeg været saa forvirret. Lys, jeg tror ved et tusinde, vare
befæstede ved de grønne Vægge og under det grønne Tag.
Da jeg efter i nogen Tid uvilkaarlig at have holdt begge
Hænder for Øjnene igjen saa mig om, traadte nogle mig
ubekjendte Officerer mig i Møde og gave mig med Artighed
og Venlighed Haanden. Man bød nogen Forfriskning om,
og endelig rykkede en af mine forhen omtalte Venner ud med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
