Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I2Ö
vede end med letsindige Ord udfordre Djævelen. Ja nu T
Ja nu! nu gad jeg nok sidde op i Eskadronen og
kommandere et Choc.
Ej, Du est en gammel Nar, Jochum! gak hen og læg
dig! Eller tag din Nathue paa og læs Aftenkapitlet!«
Uanseet dette Selvraad, førte Fødderne ham dog hen til
det fra Stuen afpanelede Klædekammer. Med smilende Blik
betragtede han sin gamle Stadsuniform, i hvilken han havde
saluteret for højsalige Kongen. Den hang paa den inderste
Knag, bedækket af et tykt Støvlagen. I Krogen stod
Pallasken, og paa en gammel Rok hang den højpullede Hat med
en uhyre Hanefjær.
»Der kommer jo ingen!« smiskede hans højhjertede
Velærværdighed ; jeg maa min Sandten prøve den gamle Stads«.
Gesvindt smækkede han Døren i og skød Rammen for det
Vindu, som vendte ud imod Gaardsrummet.
Nu gav han sig ifærd med at banke det værste Støv af
Uniformen, trak den saa paa, spændte Sabelen om og
trykkede Hatten fast paa det graalokkede Hoved.
»Ej, Kong Karl, kom an! Den gamle Løjtnant byder
Dig sin Kaardespidse! —« Længe løde hans kraftige Skridt
paa det knagende Gulv, idet han med en fast ungdommelig
Fantasi drømte sig ind i Slagets Tummel og hørte Paukernes
Hvirvler og Karabinernes Knalden. Træt af at bevæge sig
med saadan Heftighed, men ej af at drømme, kastede han
sig ’hen i Lænestolen og lukkede øjnene for ikke at forstyrres
af de i den dæmrende Nat endnu synlige Boghylder og Skabe.
En Bivouak-Scene fremtraadte for hans indre Øje. Udmattet
af en nylig holdt Skjærmydsel, lænede Helten sig til sin Hest og
lyttede til de omkring Ilden liggende Dragoners lystige Skjemt.
Paa en Gang hvirvlede Paukerne fra et Baghold. Alle sprang
i Vejret. »Et Overfald ! Nu gjelder det at fatte sig«.
Tummelen i og udenfor Bivouaken tiltog. Det ydre Øre kom
virkelig det indre saa djervt til Hjelp, at Prestemanden slog
Øjnene op, og med draget Sverd ilede hen imod det Sted,
hvor Paukerne løde. Det var det Vindu, som vendte ud imod
Skovvejen. Udenfor hørtes tunge Trin og dæmpede Stemmer;
paa Rammen under Vinduet efterlignede endnu fremdeles en
dygtig Næve Paukeslaget.
»Velkommen, Kammerater!« raabte Presten, for hvem
Scenen vel havde flytter sig bort fra Skovpladsen, men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
