Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
v
Kavaler paa det til næste Dag arrangerede Klubbal. En
inderlig Længsel og Vemod betog mig. I den hele Verden
havde jeg kun disse Mennesker, der af Hjertet elskede mig;
og nu havde jeg tænkt at forlade deres Kreds uden anden
Hilsen end ved et Brev. Hurtig skrev jeg tilbage og modtog
Indbydelsen. For at undgaa nogen Forklaring inden
Afskedens Øjeblik udsatte jeg mit Komme til Kl. 7 om Aftenen
og bad spøgende Madame Røst have en rygende Kop The
færdig til mig, da jeg ventelig kom til at behøve at optøes
vel. Virkelig var Kulden saa bidende, at gamle Folk ikke
kunde mindes en saa streng Januar.
Klokken syv præcis svingede jeg ind i Gaarden hos
Røst og overgav min Hest til Karlen med Befaling at gnide
den med Halmvisker o. s. v. Kjøkkendøren aabnede sig, og
— ikke den forhadte Agnete, men min elskværdige Veninde
modtog mig med et hjerteligt: »Kom ind, kom ind, kjære
Balle 1 Saa, ikke længere. Kast af Dem her ude i Kjøkkenet;
det er for varmt i Stuen«. Benedikte trykkede sine varme
Læber paa min kolde Mund (Velkomstkysset var en hævdet Skik)
og rakte mig derefter et Glas Porter. Jeg vilde formaa hende
til at gaa ind i den varme Stue, men hun viste paa den
omkastede Pels og hjalp mig af Rejseklæderne.
»Nu kan De komme ind uden Skade for Næse og Øren«.
Hun aabnede Døren og sagde, idet hun kastede
Silkepelsen af: s Røst er Direktør i Aften og kunde ikke forsømme
sine vigtige Pligter; men her er jeg Direktrice. Sæt Dem nu
ned i Sofaen og lad mig tø Dem op«.
Aldrig havde Benedikte været yndigere, aldrig ømmere.
Den smagfulde Dragt — men jeg er en gammel Daare, som
dvæler ved Billeder, der kun skulde minde mig om den
menneskelige Naturs Jammerlighed. Dengang, kjære Læser, var
jeg en ung Daare, desværre. Benediktes øjne løb over, da
jeg i Fidopastor-Maneren betroede hende vor forestaaende lange
Adskillelse, og jeg bortkyssede Taarerne fra de skjønne
Kinder. — Den foran Vinduerne fremkjørte Hest vakte mig først
til Besindelse, og jeg slog Rejsetøjet om min blussende Elskede
og førte hende ud i Slæden. I en lidenskabelig Storm
tilbragte jeg Balnatten, tog Afsked med Bekjendte og Ubekjendte,
drak Dus med Fremmede, omfavnede ved Morgengry Røst og
pressede hans Kones Haand til mine bævende Læber og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
