Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
»Naa, da var det vel, jeg fik det at vide; saa opsætter
jeg Besøget til i Morgen. Men hav den Godhed at
underrette mig om, hvor Hr. Røst bor«.
Sluserne aabnedes paa nyt. Jeg fik ikke alene
fuldstændig Efterretning om Hr. Røst, men ogsaa om hans Forhold
til Jomfru Olsen, der stod i Begreb med at indgaa Egteskab
med Enkemanden og blive Moder for hans lille Peter. I Løbet
af Samtalen fik jeg da ogsaa at vide, at Jomfru Olsen
pyntede sig til Ballet, og at hendes Forlovelse skulde
formodentlig erindres ved Aftensbordet hos Hr. Oberberghauptmanden.
Denne Efterretning bragte mig, jeg vidste ikke selv
hvorfor, i et mindre godt Humør, men indgav mig tillige Lyst til
at deltage i Selskabet. Jeg anbefalede mig derfor, og min
første Gang var til Oberberghauptmanden, til hvem jeg
overgav mit Anbefalingsbrev, og blev, som jeg havde gjort
Regning paa, indbuden til Ballet. Derefter opsøgte jeg Røst,
hvem jeg fandt en indskrænket, men godmodig gammel Mand,
som med forekommende Venlighed optog mig ved den noget
uegentlige Benævnelse, Fætter, i sin Familie. Med uskrømtet
Vemod talte han om sin fromme salig Petronelle og kjælede
for den lille, vakre treaarsgamle Dreng, hun havde efterladt
ham; men snart gik han over i en muntrere Stemning og
fortalte mig med glad Snaksomhed om sin Kjæreste, den søde
Benedikte, der nu strøede sit Morgenguld paa hans Sølvhaar.
Manden var saare forlibt og ikke mindre forfængelig over sin
unge, smukke Brud. Jeg ved ikke, hvorledes det egentlig saa
ud i mit Indre. En Smule Misundelse og Medlidenhed
blandede sig maaske sammen hos mig; men denne Blanding gav
mine Forestillinger en uhyggelig, profetisk Karakter. Da jeg
forlod Manden, for i mit Logis at omklæde mig til Bal,
svævede et uheldvarslende Ord paa Tungen; og neppe var jeg
kommen ind paa mit Værelse, førend Misfølelsen greb mig
saaledes, at jeg udbrød ganske højt: »Det gaar aldrig godt!«
Hen imod Selskabstid holdt en Slæde udenfor Huset, og
Røst traadte ind til mig.
»Jeg kommer ikke for at aflægge min Kontravisit, Hr.
Fætter; thi dertil maa Tiden bedre iagttages; her i Byen er
Visitdagene Søndag, Tirsdag og Thorsdag. Men da jeg skal
afhente min Kjæreste, tog jeg mig den Frihed, foreløbig at
hilse paa Dem for at tilbyde min Slæde, enten De behager nu
strax, eller naar jeg har kjørt til Selskabet med min Benedikte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
