Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
for at viske Tavlen af, da vi havde puttet Svampen til
Side«.
Saalede3 gik det Slag i Slag, og vi tre gamle
Kammerater trængte hverken til Kort eller Promenade. Da det led
lidt ud paa Aftenen, og Punschen var bedømt, og de
kosteligste Skoleløjer opkogte, forlangte Mægleren en nøjere
Forklaring over, hvorledes jeg var kommen til Andreas. Denne
gav jeg omtrent saaledes.
»Den mørkeste Periode af mit Liv var indtraadt nogle
Aar forud for den lille Begivenhed, I forlange Underretning
om. I omtrent fire Aar havde jeg skjændts med mig selv og
med min Skjæbne, følt mig udygtig til alt og været uden
Deltagelse for noget. Da det hverken lykkedes mit bitre
Humør eller et Par Snigfebre at faa Livet af mig, og jeg
ikke troede mig selv berettiget til at hente Jomfruen med
Saxen, kom jeg paa det Indfald at gifte mig for dog at
hænge mig ved et Væsen i Verden. Men ved Valget havde
jeg mange Betænkeligheder. Min Tilkommende maatte
endelig være styg, dernæst have været ulykkelig; de øvrige
Egenskaber ville I skjænke mig. Endelig traf mit Valg en
gammel Jomfru paa Strømsø. Det kan være jer det samme, hvad
hun hed; Fornavnet var Mette. Min Frieras varede ikke
længe, jeg fik ja; og jeg blev ligesaa forskrækket ved dette
ja, som andre blive ved et nej. Min Dydsirede gjorde den
eneste Betingelse, at vor i Himlen fra Adams Tid noterede
Forbindelse skulde blive en Hemmelighed paa Jorden, indtil
alle Tilberedelser vare gjorte til Egteskabets Fuldbyrdelse.
Mette bød, og jeg lød. Iblandt de smaa Skrøbeligheder, jeg
maatte tilstaa mig selv, at min Udvalgte var betynget med,
hørte disse to: hun pimpede vel sterkt og var ubeskrivelig
sladderagtig. Alle Rendekjærlinger havde sin Kaffedag hos
hende, og paa visse Tider af Dagen var hun usynlig for alle
andre, selv for mig, hendes ømme Sjeleven. Jeg lod det gaa
hen; hvad ventede jeg mig vel forud af denne Forbindelse!
men paa en Gang begyndte man at ymte derom i Byen, og
fra nu af fik jeg snart paa en, snart paa en anden Maade
Advarsler, dem jeg alle slog hen i Vejr og Vind. Men en
Eftermiddag fik jeg paa en saa besynderlig Maade en Billet,
at den, da ogsaa dens Indhold var yderst besynderligt,
tiltvang sig min Opmærksomhed. Jeg blev paa det
indstændigste tilraadet at besøge min Kjæreste samme Aften ved et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
