Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
velsigne Dig, gamle Dreng! og give Dig glade Dage med din
Plejesøn! Han være Dig værdig!«
Vi stødte vore Glas sammen, og jeg rejste mig mildt
bevæget. — I det samme gik Døren op, og en Rejsende traadte
ind, hilste kort og lagde Frakken af. Vi gjengjeldte tause
hans Kompliment og satte os utilfredse ved vor Flaske. Efter
at have vexlet et Par tvære Ord om Vejr og Føre for min
Ven op imod den indtrædende Betjent.
»Er der da ikke mere end en Gjestestue i denne Kro,
siden man stuver os sammen som Æsler og Faar i Noahs
Ark?«
»Du er vel Faaret, Markør; jeg er Hyrde; følg med mig,
at de andre Dyr kunne blive i sit eget Rum«, sagde den
Fremmede med et sarkastisk Smil.
Vi to Æsler bleve grumme forlegne og vilde til at gjøre
en Undskyldning for den djerve Fremmede, der gav Raat for
Usødet. Men han gjorde et pudserligt Buk og vendte om i
Døren med et: »God Dag, Langboldt og Multebær!«
»Montane, Montane!« brølede Mægleren og styrtede løs
paa Manden. Et Øjeblik, og jeg istemte: »Berg! Er det
muligt! Er det virkelig Dig!«
Presten rystede vore Hænder, og til Markørens
Forbauselse begyndte Malthe at synge: »Skjære, skjære Havre!« og
drage os rundt om i Stuen.
» Tempora mutamur et nos mutantur in illis!«.
deklamerede Malthe med komisk Pathos, idet han mønstrede sig
selv og sine to Skolekammerater.
»Min Tro er han ikke lige saa stiv i Grammatiken, som
da salig Monrad raabte ak og ve over ham!« sagde Berg
leende.
»jMenin alide Thea, gracili modulatus, Mæcenas/«
brølede Mægleren og krystede os op til sig, hverken paa
fransk eller spansk, men saa det knagede i vore Rygge.
Jeg ved ikke, hvor længe denne overgivne Scene havde
varet, da jeg tilfældigvis i Spejlet blev var den fortvivlede
Markør, hvis højst naragtige Skikkelse bragte mig i den
heftigste Latter. Jeg meddelte mine Hjertensvenner Aarsagen,
og vi fandt det nødvendigt at holde inde med vore Løjer. —
Prestemanden fortalte os om sin Rejses Hensigt, sin Families
Størrelse o. s. v., og vi satte os glade om Bordet, der
imidlertid var blevet dækket for Tre. — Saa snart den første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
