Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
afskediget; og da hans Besynderligheder aldeles antoge
Karakter af Galskab, fik den unaturlige Kone ham ind i Daarekisten
for befriet fra den besværlige Byrde at kunne følge sine
Tilbøjeligheder.
Min Verts ældste Datter kaldte mig ind i Spiseværelset,
hvor der stod en blinkende Karaffel m. m., og ved den en
allerkjæreste Recept under min gode Vertindes egen Haand.
Rp. Spiritus oryzæ 1V2 Unze.
— sacchar. 2 Unzer.
succ. citri 3 Drachmer.
sacc. albiss. 1V2 Unze.
aqv. fervid. 3 Unzer.
m. d.
Lydig en saa kunstmæssig Opfordring, lavede jeg mit
Glas og tog den stoppede Pibe. Imidlertid blev min —z—
snart træt, og under mine hviskende Samtaler med Familien
faldt han snart i en rolig Slummer.
Da jeg havde taget mit Smørrebrød og paa Fru —z—s
Opfordring endnu lavet mig et Glas efter hendes Recept,
anbefalede jeg det Fornødne for den Syge og gav lille Alvilde
det Kys, jeg nok saa gjerne havde appliceret paa Moderens
yndige Læber, tog mit Lys og bød Godnat.
Mit Værelse var Doktorøiis Studerkammer. Et Par
Reoler Bøger, et Glasskab med Præparater, et fuldstændigt Skelet
og en Jernfeltseng udgjorde tilligemed en Elektrisermaskine
og et galvanisk Batteri den største Del af Geraadet. Lidt
omtaaget af den hede Punsch, som jeg saa sjelden nyder og
egentlig aldrig burde nyde, greb jeg uden Valg en Bog af
Hylden og satte mig til at læse Men snart gled min
Tankegang ud fra min Autors, jeg slukkede Lyset og aabnede mit
Vindu ud til Høstnatten. Lidt efter lidt slukkedes som paa
Vægterens Opfordring Lysene rundt om i Byen. Kun fra
Galehospitalet blinkede mig i Møde den klart skinnende
Port-lygte. Jeg tænkte paa min arme Konrektor og henfaldt i
mørke Betragtninger over den menneskelige Naturs Svagheder.
En Mand, i hvis Forrykkelse endnu fremlyser saa megen hos ham
unyttig Kundskab, hvis Aand engang var saa lys fremfor hans
Brødres, er nu bragt langt under det raa Væsen, der vræler
sit »Klokken er elleve!« Og hvo af os er ikke udsat for den
samme Skjæbne! Hvad borger mig for, at ikke i min
dybeste Granskning, der, hvor ieg maaske er kommen forbi min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
