- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
25

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa en mørk Vinterdag kom jeg i et tykt Snefog,
gjen-nemblæst og vaad, til Gaarden Toller. Jeg havde endnu
en god Mil at kjøre, inden jeg naaede vor gamle Vens
Prestegaard, hvor jeg efter ti Aars Forløb igjen uventet skulde
indtræde. Uagtet jeg altsaa med Længselens Vinger higede
imod min Rejses Maal, kunde jeg dog ikke bare mig for den
Tanke: »mon ikke de gamle Jomfruer paa Toller skulde have
en varm Stue og en Kop Kaffe for Dig?« og da min Tanke
fik Ord, forsikrede Postkarlen mig, at derom var ingen Tvivl.
Uagtet jeg nu ikke vidste Andet om disse gamle Damer, end
at de hed Jomfu Rosine og Aline Ring, og at de boede paa
en stor Gaard, svingede jeg dog rask ind fra Landevejen og
jog under den muntre Bjeldeklang op igjennem Alleen. I Forstuen
mødte jeg en aldrende Tjenestepige, der, forundrende sig over
at se en fremmed Mand betræde hendes Herskabs stille Bolig,
besaa mig fra Øverst til Nederst. Lidt forlegen angav jeg
Aarsagen til mit Ønske at maatte çn halv Times Tid hvile
her, og hun sprang ind for at melde mig. Et højt, sort
Fruentimmer i en simpel, gammeldags Dragt med Sæt paa
Hovedet — traadte ud, nejede dybt og hilste mig med et
stivt: »Tjenerinde, min Herre! Behag at sidde ned!« Paa
gammel norsk Vis bød man mig en Dram, og derpaa blev
Kaffeborder fremsat. Ved de indbragte Lys iagttog jeg med
en vis vemodig Moro disse gode Pigers ensformige, stive
Væsen. Hos begge syntes et svagt Spor af Ungdoms
Skjønhed at skimte frem under den rynkede Hud, og i deres Stemme
var endnu en vis Bøjelighed tilbage, som sjelden følger
Alderdommen. Hvad der især undrede mig, var, at ingen af dem
viste den hos gamle Fruentimmer saa fremstikkende
Nysgjer-righed. Samtalen drejede sig om ganske almindelige Ting og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free