Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i4
simple Akkorder, der saa klare strømme ud fra dette
Instrument. Jeg var højtidel‡g stemt. Neppe stod jeg i Dalen, før
en midaldrende Døl i lin Nationaldragt kom mig imøde og
rakte mig sin Haand. »Velkommen til os, Landsmand! Tag
tiltakke med det, jeg kan skaffe Dig!« sagde han i sin
fyndige, trofaste Dialekt, og vi gik fremad imod Gaarden, der
laa midt i den smilende Dal. Da vi kom ind, blev Højsædet
anvist mig, og imedens hans vakre Kone fremsatte en nydelig
Aftensmad af Melk, Tyndbrød og Æg, fik jeg Tid til at
betragte den renlige Simpelhed og tækkelige Velstand, der
forenede sig i den rummelige Nystue. Thord, det var min Verts
Nav, var en høj, bredskuldret Mand med et mærkeligt Ansigt,
der, jeg ved ikke hvorledes, forekom mig at ligne de antike
Træsnit af vore norske Konger. Et Par beskedne Spørgsmaal
om vor Konge og om det nys opløste Storthing o. s. v. undslap
ham næsten imod hans Vilje, — og jeg saa, hvorlunde
Nys-gjerrigheden kjæmpede med Frygten for at ulejlige den trætte
Gjest. Men nu kunde den aldrende Kone ikke længere bare
sig — og gjorde mig Spørgsmaal paa Spørgsmaal; og skjønt
Verten skjendte paa hende, fordi hun, sagde han, plagede mig,
— saa jeg dog tydelig, at han glædede sig ved enhver Nyhed,
jeg fortalte. Efter en halv Times Forløb hørte vi Kørenes
Brølen under Vinduet, og strax derpaa traadte en Pige ind,
hvis Udvortes stærkt frapperede mig, skjønt jeg i Tusmørket
ikke ret kunde betragte hende. En høj, rank Væxt, — et
blegt, betydningsfuldt Ansigt, — svømmnnde, blaa Øjne og
et gult, frit bølgende Haar faldt mig strax i Øjet. Faderens
skarpe Blik slog hendes imod Gulvet; men Moderen sagde i
en snaksom Tone: »Kom hid, Ragnhild! og hils paa den
Fremmede; han er fra Christiån«. Med en rolig, alvorlig
Mine hilsede hun mig, ikke med den nys udfoldede Møs
Undseelse, men med en vis Holdning og Anstand, som forundrede
mig. Hun opvakte en besynderlig, halv smertelig, halv
behagelig Fornemmelse hos mig, og jeg følte en uforklarlig
Interesse for Pigen. Jeg greb det Paaskud at betragte Kvæget —
og bad hende følge mig og vise mig det. Alt, hvad hun
sagde, rørte mig ved den klare, bløde Akcent, hvormed hun
talede sit Dølesprog, og den Bestemthed, med hvilken hun
valgte sine Udtryk. Hun blev synlig forlegen over den
Opmærksomhed, hvormed jeg betragtede hende, og førte mig snart
ind igjen til Faderen, dér ventede mig med Ølkruset i Haanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
