Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
england
Vi spiste middag i det lille
Bloomsbury-pensionat som var blit vor tilflugt de ganger
vi overnattet i London. Efterpå slentret vi
av gammel vane rundt kvartalets lille have.
Literaten gik længe fortænkt med
hænderne på ryggen. Endelig snudde han sig
mot mig.
„Vi har vore små specialglæder, vi som har
git os ut på det vågsomme eventyret å lægge
øret til jorden for å høre hvor det gror.
Det har sine vanskeligheter som alle kan
peke på — vi får aldrig „systemet" iorden,
får aldrig færdig det pålidelige, engang for
alle avsluttede overblik, som tar alt og alle
med, forsynet med den sidste videnskabelige
patentetikette. Slike overblik hører
epigontiden til. Når man ikke lever i det nye selv,
har man tid til å tælle og regne med brøk,
få med småt og stort.
Men den som vil høre græsset gro må gå
frem på en anden måte.
Han kan ikke springe rundt og katalogisere
hvert græsstrå — hvordan kunde han? Mange
av dem har jo endda ikke brudt sig vei frem
i dagen. Men de er underveis.
Den som lytter, hører tonen.
Ja, den som lytter, hører samme tone fra
alt som gror, enten det er i politik eller
literatur, samfundsliv eller kunst — det følger
alt samme lov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
