Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger af Udgiveren - Den Jydske Feyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Den Iydske Feyde. Side 241. 431
anden, en Paalidelighed, som de enkeltviis vilde mangle. Afskriften
tjener ogsaa til at vise, at hvad Holberg ved sin Revision har
havt for sig, har vceret det scerstilte Tryk, hvorved et Par af dets
Forvanskninger er gaaet over i hans Tert. Disse (see Varianterne
til Side 243, Linie 9 og 28) saavel som Revisionens uheldige
Forandringer har Udgiveren her fjernet, som han troer, med god
Grund; ikkun ved Side 243, Linie 3, kunde der maastee vcere
Tvivl, om Afskriftens tordned’ med Rette er fulgt fremfor de
to trykte Kilders torn ed’, da denne sidste Form forekommer i
Epistler, Iste Binds Side 80.
Side 241, Linie 15: Et Naboe-Rige med et andet var for
sonets Digtet blev strevet faa Aar efter Freden i Fredensborg, der
endte den store nordiske Krig fra 1709 til 1720.
Side 241, Linie 18—20: en stridbar Helt ... sit lcerde
Fornavn fandt i Skue-Spil at Naar Sagen her fremstilles,
som Talen kun var om et Fornavn, stjsndt det i Virkeligheden
var et Tilnavn eller Familienavn, maa denne Vending vel betragtes
som en poetisk Overdrivelse, en comisk Idealisering, beregnet paa
desto kraftigere at vise det Latterlige i den formeentlig uden Grund
Fornærmedes Vrede
*) C. W. Smith i sit Holbergs Levnet, 1858, Side 220, mener, at
Holberg herved med det Samme har villet snerte Hans Gram, der for
modentlig har givet fin Misfornsielfe tilkjende over det Navn lotiannes
Unntanu3 eller Hans Berg, hvorunder Comedien NraBinuB Non
tanuZ bebudedes i Inst Justesens Betcenkning forau Comediernes spiste
Bind, 1723, og i Prcenumerations-Indbydelsen (1730) til Udgaven af
1731. Ogsaa i Slutningsverset af von Itnaoia-
„Om nogen Tydst Comoedie
Her i Broelcegger-Strcede
Man bedre mig land lade see,
Vil jeg Johannes heede,"
seer den samme Forfatter ligesom flere Holbergianere en Allusion til
Grams Fornavn, „thi at det nogensinde skulde have vceret dansk Talebrug
at sige: saa kan Du kalde mig Johannes! paa den Mande, som
vi nu sige: saa kan Du kalde mig Mads! maa man vistnok meget
betvivle". Herimod kan dog bemcerkes, at det vel efter Forandringen af
det forstncevnte Stykkes Navn i 1731 og efter det Sted i Det Lykkelige
Skibbrud, ste Acts 6te Scene, hvor en Skolemester klager over, at
hans Navn Johannes er bleven brugt i en Comedie, kan vcere rimeligt
nok at antage, at Gram selv har troet sig angrebet og ladet sig forlyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
