Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 171. En Chinesisk Fabel - 172. Den vel optugtede Griis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
den er beskikket tll at veed-e. ·:3 ere alle en Samling as ufuld-
komne Redskaber-, og enhver bor lade sig noye med sin Skielsne»
i
172. F a b e l.
Den vel optugtede Gnis-
— En Jomfrue, som var bleven kied af Sktodeyundk, havde-
engang faaet en Griis, hvilken hun med adskillige Ziratcr lod
pryde, forglee dens Borstet·, og Purpur-falde dens Fodder,
og yavdshun stor Omsorg for at den ikke maatte komme ud
af hendes Cabinet, paa det den ikke skulde see andre Sviin,
og have Omgicengelsemed dem. Hun sagde: Det kommer alt
an paa Optugtelsenz thi den kan forandre Dyrs og Menneskers
Natur. « Men, da Don-en engang stod aaben, listede Grisen sig
ud paa Marken, hvor man omsider efter lang Leden fandt den
væltende sig i en Dynd.» Da den i saadan Tilstand blev bragt
til Huset igjen, sagde Jomfruen: Fy skiæm digl Jeg seer at
jeg forgieves haver anvendt Fliid paa at optugte og zire dig.
Grisen svarede da dertil: Min kiere Jomfrue; alt hvad man
giør med et Sviin,«saa er det dog og bliver stedse et Sviin.
Fabelen lærer, at Naturen gaaer over Optngtelsen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
