Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ophold i Irkutzk, og Reise til Jeniseisk paa Floderne Angara og Werchne-Tunguska i 1829, af Professor Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
vi kunde blive i Jrkntzk, saa vilde hun ei længer føle
Savnet af Fædrelandet saa trykkende. Jeg lovede at
laane hende et Bind af Miinsters Prædikener, som paa
dobbelt Maade kunde tjene hende til Hnsvalelse. Hen-
des Døttre forstode ikke et Dansk Ord. Hun var født
i Løvstræde inobenhavn, og havde en Søster, der, gift med
en Institutbestyrer Bissernp, fra hvem hun ei havde hørt
itiAar, og til hvem jeg besørgede hende et Brev sendt.
Den 26de April indtraf den Russiske Paaske (alt-
saa en Uge senere, end vor). Fastelavns-Ugen kalde
Russerne Masleniza(St11ør-llge11, anne vale,) fordi
man ved overflødig Spisen og Drikken, Leg og Dands
tager Afsked med Kjodfpifer og med Glæden, og søger
at samle legemlige og aandelige Kræfter til at udholde
den strænchaste og de lange stille 6Uger til Paaskud
Fasten holdes strængt hos Rnsserne, i det ingen dyrisk’
Føde maa nydes undtagen Fisk, som steges iOliez
hertil spises Kartofler, Brod, Løg, og drikkes The
uden Fløde. Paa Langfredag maa ikke engang nogen
Skorsteen ryge, saa at den nsle Føde og Drik, man
nyder, endog er koldz dog tage Folk i de høiere
Klasser det ikke saa strængt. J den stille Uge opforcs
i Hovedkirkerneforskjellige religiøse Forestillinger efter »
Lidelseshistorien. »Paa Skjærtorsdagen (d. 23de) saae
jeg en af disse, Fodvafkningen. Archhierei (Er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
