Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besøg i et Bondebryllup, af Jergen Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» Stuen atter i en Nog, og kun nu og da faaes Stor-
Olas Been, naar han med huiende Hviin gjorde et
Kast over sin Dandserindes Arm.
Men det var ikke til at holde nd inde i den dam-
pende Stue; man tænke sig dens Atmosphære itre,
fire og tyve Graders Hede. Vi maatte ud paa Tunet.
Derop blev just i dette Øieblik Bruden ledet af de
tvende Koner. Hun saa besynderlig ud, nu hun var
indklædt i hele den brudelige Stads og Pragt: hun
bar mindst sine tolv Stakker, den ene udenpaa den an-
den,4 og havde mere Lighed med en vandrende Hosaate
» endmed et Fruentimmer. Nu var hun tillige ifort Troiez
da vi kom, gik hun som de ovrigeKvinder ide skinnende
hvide Linnedcermer, der altid giver Fjeldpigen et pyn-
teligt, propert Udseende og-vcekker Forestillingen om
noget indre Reent. Paa Hovedet havde hun nu Bru-
deinsiguiet, en med Silkebaand af de mest fkrigende
Farver omviklet Mandshat, fra øverst til nederst be-
hcengt med Solvdingeldangel: Soljer, Spamder o. s. v.
Dette Diadem sad formedelst Haarfletningerncs Rigdom
overst paa hendestsh og hun turde neppe bevæge
sHovedet for ei attabe det. Desuden fordrer Hoviskhed,
at Bruden gaaer stiv og strunk som en Automat mellem
de Øvrige. Hun turde ikke slaae Øinene op, hun turde
ikke drage paa Smilebaaudet eller bevæge Munden nden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
