Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besøg i et Bondebryllup, af Jergen Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dag! no ha me et mærgjeli Skjin," hen til den ene
af Karlene og, idet han tog ham i Næven og hilsede-
sagde han, at han nok havde et Par Fremmankarar
med, som havde "Moro te sjaa Bryllupslagje." Der-
paa talte han endnu med halvhviskende Stemme et Par
Ord, som jeg har Grund til at antage for en yder-
ligere Recommandation; thi af det, han fremførte, kunde
jeg tydeligt skjelne: "fine Fanter." "Det er’n Ola
Brudgom," lod derpaa hans Præsentation, i det han
vendte sig til os. Vi hilsede paa Ole, som tog os
i Haanden, takkede os med trohjertig Naivitet for
Sidst og bad os være velkomne. Ved hans Side stod
en virkelig deilig Jente paa en sytten, atten Aar: hun
var,blond, havde sine, for en Bondepige næsten tendre
Træk og dybe blaae Øine, og hele hendes Veesen aan-
dede den friske Oprindelighed, der er disse Naturbørn
egen og som giver dem en forunderlig reflectionsfri
Sikkerhed, ja jeg kunde have Lyst til at sige en vis
Overlegenhed ligeover for de saakaldte Dannede. Jeg
gav hende Haanden til Hilsen. "Det kan ikke feile, at
du, som er den veneste Jente i Laget, er Bruden,"
sagde jeg. "Jeg ønsker til Lykke." Det var yndigt
at see hendes Forvirring over min Feiltagelse; hun
overgjodes med det deiligste Rodt lige op til Panden,
rev Haanden til sig med et halv undseeligt, halv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
