Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
og en ulykkelig Mangel paa Respekt for de Forhold,
som skulde være deres Støtte i Livet.
Men Hovedstaden sugede Blod til sig og
voksede over alle Grænser; det sydede og kogte i den
store Heksekjedel, høiere og høiere steg Jubelen,
vildere og vildere raslede Guldet, den halve By gik
fra Haand til Haand paa en Dag under
Champagneknald, og Slot løftede sig over Slot, — indtil den
kom, den Skrækkens Dag, da hele det ormstukne
Pindeværk styrtede sammen med Bulder og Brag
og ødelagde og lammede det halve Land for Aar
fremover!
Og naar da denne Parvenuhovedstad laa der
som en Hob tilsølede Ruiner, da var det det
taal-modige, arbeidsomme Folk, som fik begynde fra nyt
af, reparere og bygge op igjen alt det, disse
hovmodige Vindbeutler med saa megen Brask og Bram
havde ødelagt. Og den Dag vilde komme, og var
nærmere end nogen anede!
Dette var det stadige Omkvæd paa alle
Reinerts Udgydelser, og naar han var kommen til det
Punkt, pleiede han at tømme sit Glas og gaa sin
Vei uden at ville indlade sig videre.
Svendsen havde mangen Gang tænkt paa, hvad
det kunde være for et Mellemværende mellem ham
og denne Hovedstad, der havde gjort ham saa bitter,
men ikke villet ßpørge ham ligefrem, og en
Eftermiddag, da Reinert havde siddet oppe hos ham paa
hans Værelse i Hotellet og været mer end alminde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
