Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
— Hør Cecile, mon De ikke ser en Smule
Spøgelser ved høilys Dag, — dette lyder alt for
usandsynligt.
Hun vendte sig mod ham og lagde Haanden
paa hans Arm.
— Jeg vil fortælle Dem alt, Monsieur Anton
saa kan De selv dømme. De er den eneste jeg har
betroet mig til; jeg ved De vil høre paa mig og
hjælpe mig, hvis det er muligt; De har altid været
mig en trofast Ven.
Han bøiede sig ned og kyssede hendes Haand.
— Jeg sagde før, at vi i Begyndelsen førte et
stort Hus, og at der kom en hel Del Mennesker
hos os, som Arild kjendte eller mente, at han kunde
have Nytte af — som han sagde. De lod til at
befinde sig vel hos os, og det var ogsaa nogle
morsomme Selskaber, vi holdt. En Mængde Damer
kom her naturligvis, Marianne havde mange
Bekjendtskabet og de var alle svært elskværdige og
forekommende mod mig. De fandt mig pikant
og fortryllende — og jeg veed ikke alle de
Komplimenter, jeg fik — og Arild var henrykt over,
hvor godt jeg repræsenterede Huset.
Men alt det er nu ganske forandret — kan De
tro! Folk begyndte at trække sig tilbage for mig,
— jeg mærkede det først paa Damerne. De blev
med et saa underlig kjølige og kom med saa mange
Spørgsmaal og Hentydninger, spurgte om jeg aldrig
længtede efter mine Venner og Slægtninge i Mar-
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
