Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Han havde forandret sig meget i de sidste Aar.
Han havde altid været en høi Mand, men nu
var han desuden bleven svær, saa der var kommet
noget imponerende og værdigt over Skikkelsen;
desuden havde han lagt sig til et stort, kulsort og
yderst velpleiet Skjæg, som rak ham ned paa Brystet
og var klippet i en Firkant, saa han mindede om
de gamle assyriske Ypperstepræster, — en Prydelse,
som var alle Marseillaiserkjøbmænds Drøm, og som
alle hans Bekjendte dernede uden Undtagelse
misundte ham.
Men forresten var Anton Svendsen den samme
som for fire Aar siden, — med de samme brune,
godmodige Øine og den store, smukke Moustache,
som skyggede over Munden, saa man aldrig rigtig
kunde vide, om han var alvorlig eller smilede.
— Je£ gad vide, om hun vil kjende mig igjen,
tænkte han og bankede paa Døren.
Der var nogen, som sagde »Kom ind«!— han
aabnede og traadte indenfor.
Han stod i en stor Stue med tykt Tæppe paa
Gulvet og tykke Portierer for Døre og Vinduer; der
var varmt og lugtede stærkt af Blomster.
Midt paa Gulvet stod et firkantet, poleret
Mahognibord, med en høi Lampe med gulhvid
Silke-skjærm, som kastede Lys mod Taget og Væggene
hvor der hang mange Malerier. I et Hjørne stod
et lukket Flygel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
