Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
men den skal da være inde i den svarte Flækken,
De ser der forude!
Og i det usikre Stjernelys og Gjenskinnet fra
Sneen, saa nu Svendsen et Syn, som satte ham i den
største Forundring.
De høie Aaser omkring Christianiafjorden lyste
hvidt oppe i den klare Luft, — Ekeberg til høire
og paa den anden Side Voksenkollen,
Frogner-sæteren og Holmenkollen, hvor de elektriske Lamper
blinkede høit oppe i Stilheden; men selve Dalen var
bare et stort sort Hul i Landskabet, skjult under et
tykt, uldent Slør, somom en af Himmelens
Uveirs-skyer havde sænket sig ned paa Jorden og lagt sig
til Hvile der, — eller som den giftig-sorte Damp
fra en uhyre Heksekjedel, der koger over af
Uhumskhed.
Og inde fra dette Mørke lød der udover mod
Skibet et dumpt, rullende Bulder, som fortalte om
det hidsige, hemmelighedsfulde Arbeide, som foregik
bag Skyen; og da de kom nærmere, kunde han
skimte store, skiddengule Lysflækker hist og her
i Taagen, — det sygelige Gjenskin fra Ilden, som
ulmede derinde.
Ved Hovedøen dukkede de selv ind i Skyen,
og i det samme forsvandt hele det fredelige
Vinterlandskab, — alene Kulden blev tilbage; og Svendsen
indaandede atter efter saa mange Aars Forløb den
kjendte Christianiataage, — denne uforlignelige Blan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
