Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Sidste Gang han havde seet sin Ven, var en
graakold Morgen for fire Aar siden i Marseille, da
han til Svendsens store Bestyrtelse var reist afsted
paa sit Skib »Ragna« med en Pige, Cecile, som
han under høist eventyrlige Omstændigheder havde
paataget sig at beskytte.
Siden var der gaaet en lang Tid, uden at
der var kommet en Lyd fra ham, da Svendsen
pludselig en Dag fik et Brev fra Christiania, hvori
hans Ven kort og godt fortalte, at hans gamle Onkel
var død, han selv havde overtaget Forretningen —
og at han allerede længe havde været gift med
Cecile!
Svendsen var blevet baade overrasket og
bekymret, men havde dog skrevet tilbage og gratuleret
ham paa det hjærteligste med Giftermaalet; og siden
havde de staaet i stadig Forbindelse med hinanden.
Til en Begyndelse kunde Arild Backe i sine
Breve ikke blive træt af at rose og beundre sin
unge Hustru.
Hun var et Vidunder af Ømhed, Forstandighed
og Takt, — alle som hun kom i Berøring med blev
indtaget i hende, og det var ligefrem forbausende
med hvilken Lethed hun satte sig ind i de nye
Forhold og sogar lærte det nye Sprog; og Svendsen
fik en Dag et hjærteligt Brev fra sin fordums
Veninde, skrevet paa Norsk.
Men lidt efter lidt blev der stille om hende i
Arilds Breve; han indskrænkede sig til Ytringer som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
