Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
— Hørte du det, Anton — hviskede han
aande-løst og greb Svendsens Arm, hvad var det?
Svendsen stirrede ind i den nærmeste Gyde,
hvorfra Lyden var kommet, men uden at kunne se
noget i det tykke Mørke.
— Ikke noget usædvanligt hernede, kan du
tro. En eller anden ægteskabelig Uenighed
formodentlig –
— Mord! Hjælp! — lød det atter i den
høieste Rædsel, og samtidig hørtes Lyden af Skridt
fra Folk, som kom løbende alt hvad de kunde.
Arild gjorde et Par Skridt fremover, men
Svendsen holdt ham tilbage med Magt.
— Vogt dig, Menneske! — raabte han, bland
dig ikke op i noget; du ved ikke, hvad du risikerer!
I det samme dukkede der frem en Skikkelse i
Maaneskinnet, en Kvinde, som løb med opstrakte
Arme og Haaret flagrende efter sig, og skreg kort
og aandeløst.
Først løb hun ret ned mod Bryggekanten, somom
hun ikke sansede eller tænkte at kaste sig ud; men
da hun flk Øie paa de to, vendte hun og kom
løbende ned mod dem.
Men bag hende fulgte to andre Skikkelser, to
Mænd i rasende Fart, den ene lidt foran den anden;
og da hun naaede Arild, som uvilkaarlig var gaaet
hende imøde, var de ikke mere end tyve Skridt
bag hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
