Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
— Ja det er vel nok fra dit Standpunkt; men
hvad tror du hun vil sige, — tror du, hun havde
ventet noget saadant?
— Nei, det er netop Ulykken. Jeg tror ikke,
hun havde Anelse om, hvordan det var fat. Det
var gaaet hende saaledes i Blodet, at hun skulde
blive min Kone, at hun sandsynligvis ansaa det for
lige saa selvsagt, som at jeg skulde arve min Far!
Helt fra hun kom til os, havde hun jo hørt
de to Gamle tale om det, som — om det hele
forlængst var op- og afgjort, og jeg tror sandt for
Dyden, at hun, ligesom min Onkel, ansaa det for
min forbandede Pligt at gifte mig med hende!
— Hun er altsaa formodentlig blevet en Del
overrasket over dit Brev!
— Ja ha — formodentlig — mumlede Arild og
tyggede voldsomt paa sine Negle.
— Du er og bliver et uforbederligt Brusfroved
—, raabte Svendsen og reiste sig fra Bordet. Men
da han saa, hvor ulykkelig den anden saa ud, slog
han o’m og lagde begge Hænder paa hans Skuldre.
— Med andre Ord: — du er atter Ungkarl
og Spillemand — og Fører af Barken »Ragna«. Ved
du hvad — det er s’gu ikke det værste man kan
være —! Men nu maa vi se at komme iland paa
Kontoret, Klokken er mange. Tak for Maden! —
Da de to Venner traadte ud paa Dækket, saa
der ud som paa en Markedsplads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
