Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Røde bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der dog er dimensioner i en saadan bjergvæg, —
rester av den hvite vinterkappe hænger endnu i
revnerne og fugter kammen, som dækker det
halve av himlen, truende og steil, iskold i sin
vældige skygge, en raa stenaande staar ut fra den.
De store bjerge har en demonisk individualitet
som magtstjæler menneskene. Folk fra fjeldet
søker altid tilbake til sin hjemstavn, fortvilede, naar
de er langt borte, deres længsel har skapt de
skjønneste og vemodigste melodier, som synges
av menneskestemmer, selve bjergets former faar
i deres fantasi levende uttryk: Tindernes truende
strenghet skaper deres alvor, de føler sig
trygge under bjergets alfaderlige mægtighet. I alle
bjergformationer er der et bestemt liv, som de
hjemmehørende naturligvis opfatter inderligere
end den fremmede — i en fjeldrække som kupler
sig skulder ved skulder er der en tungt ruvende
marsj, — et bredt hvilende plataa samler som et
moderlig væsen menneskenes barn i sine grønne
folder. Og formationerne gaar igjen i minder
om andre bjerge, jeg saa det tydelig, da jeg i
kveldskumtringen kjørte fra Jupiterpasset mot
Bolzano, jeg kunde ikke bringe mine øine fra det
fjerne Monte Cevedale som forandret sig til et
bestemt billede i min erindring, eftersom bilen
ilet frem — et plataa, svagt stigende mot
vesthimlen, hvilende likesom en utydelig, forstørret
sfinx, — og nu saa jeg det pludselig: Capri, her
er erindringen, det capresiske bjerg Monte
Solario med den slyngede vei til Anacapri midt i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
