Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ning, men en forfærdelig vilje, en vilje til under-
gang, følte han paany en stikkende fornemmelse
av nysgjerrighet og medviden.
En ven sa en aften til Angell:
«Vi maa gjøre noget for Lincoln. Han ser ut
som en besat. Vi maa telegrafere til hans hustru».
«Du vet jo, han er skilt,» svarte Angell.
«Vi maa bringe ham til et hospital, hvor han
kan sove.»
«Nytter ikke. Han vil løpe linen ut. Desuten
sover han mm iallefald, jeg vet det.»
«Er han hjemme i sit atelier?»
«Nei.» Angell fortalte:
«Jeg kommer netop fra jernbanestationen,
hvor jeg har lagt et brev paa Berlinertoget. Til-
fældigvis gik jeg gjennem den store tredieklasses
ventesal. De vet, mine herrer, et tilholdssted døg-
net rundt for alle slags tvilsomme individer. Der
ligger nu Lincoln Forssner og sover.
Her midt i storbyens ytende teiseliv, fandt han
altsaa en times søvn. Hvor han netop var omgit
av menneskenes fastløs jagende travlhet, en
ustanselig larm av klaprende fotsaaler og smel-
dende dører, kufferter som slængtes tilside og
løftedes igjen, rop og tummel. Omkring paa de
gule bænker hvilte eller laa andre mennesker,
trætte, utslitte, forvaakne, forfulgte. Indimellem
løsdrivere og forbrydere, som intet hadde her at
gjøre, men bare søkte et tilholdssted, nu og da
kom politiet og lyste med blændlykter paa ansik-
ter. Det evige erisetræk dundrede under de høie
123
pe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
