Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lincoln Forssners siste dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkte Angell ved sig selv, og dog er det likesom
han er ute og jager efter en dødsfiende. Angell
visste, at Lincoln kom fra en anden restaurant,
hvor hans hat og frakke hang og ventet paa hans
tilbakekomst. Lincoln var brudt op, fordi det
pinte ham indtil det uttaalelige at bli sittende
længer paa det samme sted og se de samme menne-
sker, han følte længselen efter at komme bott saa
uovervindelig, at han momentant maatte tilfreds-
stille den, i denne vilde ilsomhet var der ikke tid
til at iføre sig kappe, han styrtet ut paa gaten med
kvælningsfornemmelser i strupen. Ti minutter
efter var han tilbake igjen og forlangte en snaps
som han skyllet ned, saaledes som man forfrisker
sig efter en stor anstrengelse. Betjeningen trodde,
at han hadde løpet efter et menneske, som var
gaat forbi vinduet.
En søndag morgen saa Angell ham. En tidlig
søndag morgen, klokken var ikke mere end fem.
Det var i den ytte bydel, hvor Lincoln Forssner
bodde. Her laa endnu gamle bonderønner be-
gravne i sine haver mellem nye leiegaarde av
sten.
Angell var underveis ut av byen paa en av sine
utflukter, iført rygsæk og pigkjep. Han stod og
ventet paa en ven, som skulde komme med den
første morgensporvogn og møte ham her. Angell
stod og døset ved en lyktestolpe, endnu søvntræt,
andre morgenvandrete drog forbi med fjeldhak-
ker og klatretaug, smeldende 1 sine bajerbukser,
veiret skremte ikke disse friluftselskere, skjønt
116
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
