Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mordet og huset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mere tydeliggjør vinduene som opspærrede og
vetskræmte øine. Men eftersom morderen stitrer
paa dette fantom, dette drømlike ansigt av sten
og skygge, omskaper hans egen ustanselig skif-
tende, anelsesfulde sindsstemning synsindtrykket.
Det er sin egen rædsel han ser i fantomet. Lang-
somt, som naat et fotografi fremkaldes ovenpaa
et andet, træder et nyt billede frem i hans vidaapne
øine. Trærne foran huset, mellem hvis grener
morderen i kveldingen har skimtet vinduenes
lyse og venlige gardiner og en kvinde som sorg-
løst lænet sig i en av karmene, — disse trær staar
nu som to gruber av fortættet mørke paa begge
sider av trappen. Noget er pludselig faldt ut
og blit borte i husets ansigt, trærnes mørke
danner to vældige, tomme øienhulninger og den
bengule sten i fasaden er dødningeskallens sil-
houet mot nattehimmelen. Saaledes gaar han ind
i mordet med hver fiber i sine sanser opfyldt av
fornemmelsen om død og undergang. Endog
luften utsveder en skaanselløs parfyme av kirke-
gaard og eftersom han bevæger sig fremover,
farer flaggermusene omkring ham for svarte og
stumme vinger. Han kalder paa mordets duer,
paa disse mørkets og stilhetens væsener med hvert
snikende trin han træder i den fugtige muld.
Nu farer de over hans hode, lydløse i stigen og
dalen. . .Hvor blir jeg av? Jeg har en fornemmelse
av, at jeg ikke følger ham længer. Og dog er det
jeg som er morderen. Jeg forblir her ute i haven
omgit av denne uutsigelige duft av vaar. Og dog
84
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
