Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedover min pande. Jeg er kommet ut paa
dækket og nogen tid maa være gaat, for nu er det blit
dyp nat. Men regnet er det samme fine og tætte.
Ingen vind fremdeles. En knaken gaar ut fra
skibet, naar det duver i dønningerne, en blaffen
som av silke i de vaate seil snorerne klirrer nedad
de jernhaarde master og smelder som stenkast
mot lukkede ruter. Det et lyde som staar ødslige
og skingrende mot regnets umaadelige og
ensformige susen, den milevide sang i havet.
Mørket glir sammen med regnet i et
ugjennemtrængelig spind. Fjernt henne skimter jeg regnets
grønne fosforskimmer i kahytsvæggen. Ellers
intet. Men jeg aner mørkets uhyre utstrækning
til alle sider, et rop i dette øde vilde være som et
rop til stjernerne. Men fordi jeg intet ser, gaar
underlige stemninger gjennem mit sind, jeg
opfanger omsider en forandring i regnets graa sus,
det er likesom et vældig orgel ligger dypt inde i
mørket i nord og durer et morendo som aldrig dør.
Og i syd gaar regnet støtvis som vaarblæstens
brændinger i trærne. Og havet vaier omkring
mig, det er som jeg svæver over en urskog, som
frydefuldt og svulmende mottar et foraar av regn.
Ængstelsen dirrer fremdeles i mit hjette, jeg er
kommet langt bort fra den døde mand, men jeg
synes, at han banker paa mig, det er kanske
trommefiskens top jeg hører gjennem det sivhav av
regn som staar ned fra himlen. Jeg kaver
omkring i mørket, for at komme ned til ham igjen,
han er i fare og jeg maa hjælpe ham, han banker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
