Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
planker, som danner mellemvæggen mellem
køierne. Det er forskjellige bokstaver omgit av
hjerter, ankere og andre figurer, langsommelig
utskaaret med klodset haandlag. Nogen av
inskriptionerne er meget gamle og næsten usynlige
da malingen fylder op i sporene. Jeg banker med
mine næver i stokkerne, det er som at støte mot
sten, det gir ingen gjenklang. Jeg har atter
forestillingen om at være i et gravkammer, de
sorte køieaapninger minder om katakomber med
gravskrifter omkring. Jeg er ombord i en
sælsom, drivende kirkegaard og ødet omkring mig
er som stilheten paa den anden side av døden,
hvor minderne om alt det som er hændt og de
døde reiser gjennem en uendelig skumring av
aar og tidsaldre...
Hør — i de siste minutter har en besynderlig
lyd naadd mit øre. Først var den svak og fin,
neppe hørlig, det var som en susen i selve
øregangen, men lyden steg langsomt og stadig og
tilslut hørte jeg, at den kom utenfra, at noget
hændte ute paa dækket eller i skibets nærhet. Det
hørtes som en hvisken, først mellem to og to, men
tilslut maatte det være mange mange, — det var
som vindens skyllen gjennem en ung vaarskog.
En merkelig lysning dækket døraapningen, en
bevægelig skifferblaa farvetone som ikke tilhørte
dagen og heller ikke kvelden. Jeg ante noget om
en hærskare av usynlige, som skred hviskende
over dækket i blaalige snegevanter — jeg var i en
fantastisk verden, indunder de tusen hvite bjerge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
