Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Himmel og hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg har nylig levet en tid ved sjøen og har
døgn efter døgn hørt dens uavladelige larm,
den blev tilslut som en stor vugge, som gynget
mig ind i søvnens store ro, jeg drømte om
uendelige og deilige vidder, landvidder og
havvidder, og de var stadig i bevægelse, store gule
kornakre som bølget i luftig blæst, rummelige
dønninger som blikket vidt utover under
sollysets venlige regn.
Og saa drømte jeg en nat, at jeg saa et
forlatt skib langt ute paa havet. Jeg saa det bare
et øieblik, idet det gled ind i en lysning over
bølgerne. Men jeg laa længe vaaken og
forundret mig over, hvor tydelig billedet fremdeles
stod for mig. Det var et stort seilskib med
sønderrevne klute, nedfaldende master, en graa
og spøkelsesagtig ruin. Og synet hadde præg
av noget forlængst forbiganget, det merkelige,
svakt skinnende lys over det store hav kom
likesom fra en fjern tid, det straalte mot evigheten.
Siden saa jeg flere gange vraket i drømme,
der var et menneske ombord, jeg saa ogsaa dette
menneske og tilslut saa jeg vraket synke ned i
havet. Synet kunde være vagt og skyggeagtig,
likesom jeg skulde se det gjennem et flor; andre
gange var det forfærdelig tydelig og jeg hadde
da fornemmelsen av selv at være ombord paa
skibet, knuget av en stor ensomhetsfølelse, fordi
jeg vidste, at jeg var uendelig langt borte fra
menneskene. Dette vrak gik igjen i mine
drømme i mange nætter, saalænge jeg bodde nede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
