- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
122

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Nei, desværre," sa Kræmmer-Theresel hen for sig;
„men nu gaar vi og lægger os."

Theresel havde bestilt et lidet kammers til sig;
jeg skulde ligge med hestedrengen. Hestedrengen var
af naturen udrustet med en baade staut og velfødd
krop, men nu da han laa her i sengen ved siden af
mig og sov — og han sov som bare en hestedreng
kan sove — saa flød han ligesom saa fra hinanden,
at jeg blev klemt helt ind mod sengekanten og stod i
fare for at ramle ned paa gulvet. Heldigvis stod
sengen ikke mer end nogle tommer ud fra staldvæggen,
og naar jeg holdt armen strakt og stemte den imod
væggen, saa kunde jeg saavidt holde stand mod det tryk
min sengekamerat udøved. Men at man ikke egentlig
overvældes af søvnen en saadan nat, vil enhver forstaa,
saa jeg havde god tid til at ligge og finde
undskyldninger for hestedrengen i mine tanker; han havde jo
arbeidet og strævet hele dagen, saa han var vel træt, og
havde jo ret til hele sengen sin. Saa laa jeg og
spekulerte ud alt det jeg imorgen vilde sige for at prise Kræmmer-
Theresels varer og lokke kjøbere til, og jeg saa folk
strømme i flokkevis til for at kjøbe alle vore storartede
sager.

Vi var vist naadd saa langt, at vi havde solgt alt,
selv udsalgsboden med, hvis jeg ikke havde vaagnet
for tidlig af min drøm. Og nu saa jeg at hestedrengen
og hestene var vække, og at jeg kunde strække mig og
kose mig saa meget jeg vilde i den brede, varme
sengen. Det var en kostelig fornemmelse! Jeg syntes synd
i hestedrengen, som alt saa tidlig maatte ud i
vinterkulden, men i grunden vilde jeg alligevel heller det,
end at han endnu skulde ligget i sengen i hele sin
bredde.

Forresten fik jeg ikke længe glæde mig ved mit
eneherredømme over sengen desværre. Theresel famled
sig snart efter ind i stalden; hun ropte paa mig og
spurte om jeg var udsovet. Jeg stod straks op. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free