- Project Runeberg -  Historier fra Skogene /
118

(1901) [MARC] Author: Peter Rosegger Translator: Ingeborg von der Lippe Konow
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og der er en sjau og en trængsel, saa det er umuligt for
ett menneske at passe ordentlig paa. Men saa fik jeg,
mens jeg gik hid, den tanken: end om konen paa
Skoggaard vilde laane mig gutten sin. Han skulde ikke gjøre
det for ingenting.“

Saa talte Theresel, og da mor nu slap rokken og
belaged sig paa at svare, syntes jeg jeg stod som paa
naaler.

„Ja, naar Theresel mener hun kan bruge gutten,
saa kunde kanske uvittigheden gaa lidt af ham paa
veien; og tid har han, saa han kan sagtens være med
til markedet i Ratten for den sags skyld.“

Jeg fløi op fra bænken. Og endnu førend mor
havde faat tid til at indvie far i min utrolige
forfremmelse, var jeg i kisteklærne.

Begge mine søskende, fik hver sin træske af
Theresel; de var sort lakerede, med en rød blomst inde i
bladet. De stak straks hver sin ske i munden, og bildte
sig ind de spiste julegrød.

„Og hesten med rytteren skal være din,“ sa
Kræmmer-Theresel til mig. „Den gjemmer mor for dig, og
imorgen naar du kommer hjem igjen, kan du lege med
den alt det du vil.“

Mor vilde jeg skulde ta lidt mad med mig; men
Theresel, som stod og pakked sagerne i kisten igjen,
sa: „Jo tak, det skulde se deiligt ud, om jeg ikke skulde
holde bodsvenden min med kosten selv. Vi faar nu
haabe vi gjør saa pas forretninger paa markedsdagen.
Se saa ja; saa faar vi se at komme os afsted, gutten
min.“

„Ja, gaa da i Guds navn,“ sa mor og tog fat paa
rokken igjen.

Mine søskende stod fremdeles ved bordet og spiste
ud i tomme luften med de nve skeerne sine, og
jeg gik min vei med Theresel.

Ratten er en liden landsby, som ligger inde mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:00:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hifraskog/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free