Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tindrende himmel, „den stjernen derborte over hustaget,
det er din stjerne.“
Der stod saa tidt og ikveld igjen en klar, blinkende
liden stjerne netop over gavlen af huset; men at den
var min, det fik jeg nu for første gang høre af bedste.
„Jo, ser du,“ forklarte hun mig, „hvert menneske
har sin stjerne; den er hans lykke- eller hans
ulykkestjerne. Og naar et menneske dør, saa falder hans
stjerne ned fra himmelen.“
Jeg blev dødsens angst, for idetsamme dalte et
stjerneskud midt for øinene paa os nedover himmelen.
„Hvem var det, som døde nu?“ spurte jeg og saa
straks efter, om min lille stjerne stod trygt paa sin plads
oppe over gavlen.
„Barnet mit,“ svarte bedstemor, „verden er stor,
og havde vi øren dertil, saa hørte vi ikke andet end
ligklokker ringe baade dag og nat.“
Dette gik mig nu for øieblikket ikke videre nær.
„Bedste,“ sa jeg; for børn, som har saa megen
plads i sit hode for nye indtryk og forestillinger, er
utrættelige i at spørge, „bedste, hvor er din stjerne?“
„Aa, barnet mit,“ svarte hun, „den holder paa
at slukne; den kan vi ikke se mer.“
„Var det en lykkestjerne, bedste?“
Da tog hun mig ind til sig og hvisked:
„Ja, kjære, snille barnet mit, det tør jeg vel sige,
det tør jeg vel sige.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
