Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Tankens Opgaver (Problemer) - C. Vurdering - b. Det religiøse Problem - β. Den historiske og den filosofiske Betragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. Vurdering, b. Det religiøse Problem. 391
Religionen Værdi for Mennesker. Vi kunne ikke derved lære
Religionens rent historiske Oprindelse at kende. Tvertimod
forudsætte saadanne Selwidnesbyrd i Regelen en bestemt
historisk Religion og dens Forkyndelse som given. Men hvad
der for Filosofen er vigtigere: vi kunne faa at vide, hvilken
Plads Religionen indtager i Aandslivet, saaledes som dette
fremtræder hos betydelige Personligheder. Naar det re
ligiøse Liv har en rent instinktiv Karakter og umiddelbart
bestemmes ved Kultus og Overlevering, vil der ikke være
Mulighed for en Eftertanke som den, hine Selwidnesbyrd
forudsætte. Men paa det Punkt, hvor Eftertanken vaagner,
medens der dog leves helt og fuldt i det Overleverede, vil
der være Mulighed for et Vidnesbyrd paa første Haand.
Saaledes have vi f. Ex. i Augustins Confessiones" en
højt begavet og dybt greben Personligheds Forsøg paa gen
nem Eftertanke at blive sig bevidst, hvorledes og af hvilke
Motiver den af ham gennemløbne religiøse Udvikling er
gaaet for sig. At ethvert saadant individuelt Vidnesbyrd maa
behandles med psykologisk og historisk Kritik, og at det
først faar sin rette Betydning ved at sammenlignes med
andre Bekendelser", følger af sig selv. De individuelle For
mer for Religion kunne ikke forstaas uden i Sammenhæng
med Religionens almindelige Historie. Og her vil det netop
være af stor Interesse at undersøge Vexelforholdet mellem
Overleveringen og de enkelte Personligheder, altsaa mel
lem det sociale og det individuelle Moment i Religionen.
I min Religionsfilosofi" har jeg derfor ogsaa, med Benyt
telse af en Række historiske Exempler, anstillet en særlig
Undersøgelse af dette Punkt.*) Et religiøst Fænomen for
staas kun ret som Følge af saadan Vexelvirkning. Saa stor
*) Religionsfilosofi. § 56—64: Den religiøse Erfaring og Traditionen. — Jeg forstaar
ikke, hvorledes Wundt (Mythiis tind Religion. Volkerpsychologie. 11, 3. p. 728) kan
tillægge mig den Mening, at man ud fra den individuelle Psykologi, med Tilside-
sættelse af Religionens Historie, skulde kunne forståa Religionens Oprindelse.
Jeg er kun gaaet den Vej, at udfinde, hvad en given Religion til en given Tid har
været for betydelige Aander, der virkeligt vare grebne af den. Jeg er saa heldig
her at kunne beraabe mig paa en Forsker som Wilamowitz — Moellendorff,
der er gaaet den samme Vej. For at forståa Herakles’s religiøse Betydning er han
ikke stanset ved Myter og Skikke, men har opsøgt en stor, af Guden betaget Aand
og fundet en saadan i Pindar: ,Aus dem ersten nemeischen Gedichte habe ich den
Herakles verstanden." (Euripides’ Herakles. 2 I. p. 107.^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
